Folkeskolens leder:
Forskning, der kan gro i skolen
Underrubrik
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er for meget uro i skolen, og det rammer både elever og lærere. En tredjedel af de 15-årige oplever, at der er forstyrrende støj i timerne, og det går ud over, hvor meget de lærer.
Problemerne står i kø, og det gør de mange mere eller mindre gode råd også. Faktisk kan man som lærer opleve, at råd og tilbud om hjælp regner ned fra alle sider, uden at det er muligt at vide, hvem man skal tro på. Til sidst kan man blive fristet til at lukke ørerne helt og ikke lytte til andet end sin egen mavefornemmelse. Som en forsker siger:
»Debatten bliver utroligt forsimplet. Man diskuterer, om vi skal straffe mere, udtrykker en længsel efter tidligere tiders elever og om ro for enhver pris«.
Men midt i al snak og de mange meninger foregår der faktisk relevant forskning i uro. Forskning, som kan bruges i undervisningen. Det kan bare være uoverkommeligt for den enkelte lærer at følge med og overskue det hele.
Derfor har Danmarks Lærerforening bevilget en pulje til redaktionen her på Folkeskolen, så vi kan finde forskningsresultater for vigtige emner frem og formidle dem.
I det blad, du sidder med i hånden, kan du bladre ind i midten og se resultatet - et 16 sider langt tillæg, hvor vi som det første emne har valgt forskning i uro.
På forskellige måder er der tale om en ny form for forskningsformidling: Der er en lærer med til at interviewe forskeren. Vi undgår, at en enkelt forsker rider sin egen kæphest ved at have flere forskere, som ser på det samme emne - også internationalt. Endelig har vi en artikel, som er skrevet af en forsker.
Vi har også fundet en skole, hvor lærerne har samarbejdet med en forsker om at indføre nogle af de metoder, som ser ud til at kunne gøre en forskel.
På redaktionen lægger vi vægt på at bringe forskning, som har et kvalitetsstempel. For eksempel har en »forsker« mindst en ph.d.-grad for at sikre, at der er tale om en forsker, som har en uddannelse i at forske og lever op til bestemte standarder. Forskningsartiklen er også læst igennem og godkendt af en anden anerkendt forsker.
Læs tillægget, og giv os din mening. Der kommer to forskningstillæg til i år, så send os gerne begrundede forslag til, hvilke emner vi skal tage op.
Forskning er ikke bare forskning. Den skal ud og vokse i skolen. Først der kan den leve.