Folkeskolens leder:
Digitalt raseri
Underrubrik
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er en grund til, at ATS-figuren i Politikens satireunivers, pensioneret agronom Erling Brokkendorf, Vrissenbjerg, tit udtrykker sig i VERSALER. Det er nemlig et kendetegn ved mange vrede indlæg på nettet. Et andet karakteristisk træk er de lange ordkæder uden punktummer som fortsætter linje efter linje uden at det er muligt at trække vejret for hvis man trækker vejret er der en risiko for at man tænker sig om og det har man ikke lyst til når man er RIVENDE RASENDE.
Nej, spøg til side. Man kalder det en amygdala-»kapring«, når urhjernens kodning for hurtig respons sætter kroppen i alarmtilstand uden forsinkende omveje via den reflekterende del af hjernen. Meget praktisk på savannen med fæle rovdyr. Mindre praktisk i kommentarspalterne på Facebook og i medierne.
Netop anbefalinger om at undgå versaler og være klar over, at det ofte er bedst at tage telefonen og tale med personen, er nogle af de regler, som skolebestyrelsen for Langelinieskolen i København arbejder med at få udbredt på skolen, som man kan læse om inde i bladet. Det sker, efter at flere lærere har sagt op, med henvisning til at de føler sig svinet til af nogle af forældrene.
Nu skal forældre lære at tale pænt
At det skulle være nødvendigt med den slags regler, er kommet bag på mange af os. Vi var lykkelige for de nye digitale kommunikationsmuligheder, hvor alle lynhurtigt kunne komme i kontakt med hinanden og blive klogere af at udveksle tanker.
Men, men, men bagsiden er altså blevet en indimellem hadsk tone. Også på folkeskolen.dk har vi måttet sande, at det ikke er nok at overlade debatten til sig selv. Vi har netop igen strammet vores retningslinjer og udbygget dem med flere gode råd, som ligner dem, de arbejder med på Langelinieskolen: Skriv ikke i vrede, men sov på det. Drop versaler. Hold dig til sagen, og gå efter bolden i stedet for manden.
En af dem, der har kastet sig ud i debatten på folkeskolen.dk på sin egen måde, er skoleleder Martin Eriksen fra Gudumholm Skole, som ses på forsiden af dette blad. Han har ofte ene skoleleder været skydeskive for frustrerede indlæg om ledelse og skolepolitik. Han prøver at holde fast i en god debatkultur og være nysgerrig. Men selv han var på et tidspunkt nødt til at tage en pause. Den digitale debat kan være hård.
»Det ville da være fedt, hvis andre skoleledere også deltog i debatten«
På folkeskolen.dk er debattørerne ellers på mange områder kommet længere end på mange andre digitale debatfora. De har fundet ud af, hvordan man diskuterer på livet løs uden at blive perfide og personlige. Megafonen fylder dog stadig meget mere end lyttebøfferne, og der er langt mellem spørgsmålene.
Som min far altid sagde: Der er en årsag til, at vi fik to ører og kun en mund. Men det var godt nok i den analoge tidsalder.
Se Folkeskolens nye debatregler på folkeskolen.dk/debatregler