Når man om 25 år ser tilbage på årets aftaleforhandlinger, vil de blive kaldt »historiske«. Dog ikke fordi overenskomsten udløser ekstra lønkroner, selv om resultatet hører til i den pæne ende med næsten tre procent i samlet lønstigning i en krisetid. Det historiske består i, at 2011 blev året, hvor lærerne fik skrevet ind i overenskomsten, at alle skal have en uddannelsesplan.

Dermed har DLF - og arbejdsgiverne - sat en tyk streg under, at man i dag ikke tager sin uddannelse én gang for alle, hvorefter den så må række arbejdslivet ud. Kravene i dag er nu, at en professionel løbende udvikler både praksis, faglighed og kompetencer.

Det har hidtil været op til den enkeltes eller ledelsens initiativ. Nu er det støbt i overenskomstskrift, at det er et fælles ansvar for leder og lærer.

Men - for der er et men: Overenskomsten indeholder ikke penge til at realisere planerne. Så der vil opstå berettigede frustrationer. Alligevel lægger aftalen grundstenen til en bygning, som ved kommende overenskomster kan vokse sig både smuk og praktisk.

Hanne Birgitte Jørgensen, ansv. chefredaktør, hjo@dlf.org