Efterlønsaftale rammer lærerne hårdt
En forkortelse af efterlønsperioden til 3 år og en skærpet pensionsmodregning vil have store konsekvenser for lærernes muligheder for at gå på efterløn, viser tal fra FTF. Formand for lærernes A-kasse kalder det begyndelsen på enden for efterlønnen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Med den aftale, som regeringen, Dansk Folkeparti og de Radikale blev enige om i sidste uge, vil efterlønsperioden blive forkortet fra de nuværende fem år til tre år.
Selve efterlønnens størrelse vil desuden være afhængig af den eventuelle pension, man har optjent.
"De fleste lønmodtagere har opbygget pensionsordninger, og det er dem, der nu får et spark bag i. Man bliver straffet, fordi man nu engang har lavet den samfundsnyttige handling, som det jo er, at spare op til sin egen alderdom", siger Stig Andersen, der er formand for lærernes A-kasse.
For folkeskolelæren, der i dag er på efterløn i fem år, betyder ændringen, at den fremtidige kollega, med en treårig efterlønsperiode og modregning i pensionen, vil få cirka 416.000 kroner mindre i efterløn som følge af aftalen.
I dag behøver de lærere, der modtager efterløn de sidste tre år af efterlønsperioden, ikke at skulle modregne deres eventuelle pensionsformue. Derfor vil de blive ramt ekstra hårdt af, at pensionen fremover skal modregnes i hele efterlønsperioden. En lærer vil fremover få ca. 351.000 kroner mindre i efterløn over tre år sammenlignet med den nuværende ordning, viser beregningerne fra FTF.
For pædagoger og sygeplejersker vil tallet være henholdsvis ca. 190.000 og 205.000 kroner.
Tilføjet 15.51Stig Andersen påpeger dog, at tallene fra FTF baserer sig på, hvad en tjenestemandsansat lærer, som undlader at få udbetalt pension i efterlønsperioden, mister. Men tjenestemænd, der går på efterløn, har end ikke mulighed for ikke at få pensionen udbetalt, siger han.
"Derfor skiller lærerne sig reelt ikke så markant ud, som det umiddelbart ser ud til", siger Stig Andersen.
"Begyndelsen på enden"
Mere end 88 procent af de arbejdsløshedsforsikrede lærere betaler på nuværende tidspunkt til efterlønnen, men hvis aftalen bliver vedtaget efter et folketingsvalg, vurderer Stig Andersen, at efterlønsordningen vil være en saga blot.
"Det er sandsynligvis begyndelsen på enden for efterlønsordningen, hvis den bliver vedtaget, men det er jo ikke sikkert endnu", siger han.
LO har lavet en beregner i forhold til dine personlige efterlønsforhold - se den via linket til højre for artiklen.
