Foto: Johnny Wichmann
Lærere strømmer til Odense fra hele Danmark
T-shirts med "Se mig i øjnene" bliver langet over disken og trukket over hovedet, efterhånden som hundredevis af tillidsvalgte fra lærerkredse over hele Danmark strømmer ind i kongrescentret i Odense, hvor i alt 2200 lærere holder tillidsrepræsentant-stormøde kl. 12.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De forsamlede tillidrepræsentanter, er udover DLF's T-shirts også væbnet med lokalt udtænkt kampagnemateriale. Signe Lund Winther og Mathias Munkstrup fra Lolland-Falster Lærerforening har i dagens anledning iklædt sig sandwichskilte, og de håber, at mødet vil sende en klar besked til offentligheden.
Bondo: Vi er ikke alene
"Jeg håber, vi viser, at DLF er en stærk fagforening med et vigtigt budskab: Vi vil gerne udvikle skolen, men det skal ske i samarbejde ikke efter diktat", fortæller Signe Lund Winther fra Blæsenborg-skolen i Maribo.
Helt lavpraktisk har de også forventninger til dagen.
"Jeg satser på at have godt med info til baglandet, så de kan blive beroliget", siger Mathias Munkstrup fra Byskolen i Nakskov.
Konflikt giver sammenhold Formand for den grønlandske lærerforening Imak Sivso Dorph er også mødt op i dag.
"Vi har jo været igennem den hårde tur. Vi fik et oplæg, der meget ligner det, KL har givet DLF. Og vi endte med at først at lave en aftale i april 2012 - den skulle have været færdig to år før", fortæller Sivso Dorph.
Konflikt er hårdt for der er meget usikkerhed på skolerne, men det giver sammenhold", siger han.