8,1 procent over tre år. Det landede den økonomiske ramme på ved overenskomstforhandlingerne i 2018. Men en del af overenskomstforliget var også en reguleringsordning, der sikrer, at den kommunale lønudvikling ikke er større end den lønudviklingen i den private sektor.

Danmarks Statistik har nu opgjort lønudviklingen i oktober på det offentlige og private område, og da lønudviklingen i det private har været større end lønudviklingen på det offentlige område, så kommer det til at påvirke lærernes lønudvikling negativt.

Dog er der tale om meget små tal. En lærer, der tjente 35.000 kroner om måneden den 30. september 2018, steg per 1. oktober sidste år med 400 kroner i løn, så læreren fremover tjener 35.400 kroner om måneden.

Hvis den private lønudvikling var steget, som man skønnede under overenskomstforhandlingerne i foråret, ville reguleringsordningen have udmøntet 0,02 procent, og lønnen ville være steget til 35.457 kroner.

Men reguleringsordningen udmøntede -0,14 procent. Det vil sige, at lærerne får en lønstigning, som er 57 kroner om måneden mindre end forventet.

Det skal Lærerforeningen lære af OK18 

DLF: Bevar reguleringsordningen

Danmarks Lærerforening stillede selv krav om en videreførelse af reguleringsordningen ved overenskomstforhandlingerne. Selv om den nu betyder en mindre lønstigning end forventet, så fortryder DLF ikke kravet, fortæller formand for foreningens overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen.

"Vi har aftalt en reguleringsordning. Den har været en stor gevinst for os i mange år. Oftest er reguleringsordningen positiv. Det vil sige, at vi får ekstra generelle lønstigninger, fordi lønstigningen i det private er større end i det offentlige. Den har været god for lærerne, og derfor var også vigtig for os, at den blev aftalt i 2018", siger han.

Gordon Ørskov Madsen understreger, at den økonomiske ramme på 8,1 procent, som blev resultatet af overenskomstforhandlingerne, er baseret på nogle skøn. Derfor vil der altid være usikkerhed om, hvad den økonomiske ramme reelt bliver.

"En gang i mellem bliver reguleringsordningen negativ, og så udmøntes der lidt mindre i generelle lønstigninger, end vi havde regnet med. Reguleringsordningen har mange år givet os ekstra lønstigninger", siger han.

OK18: Hver tredje dansker siger ja til at give lærerne mere i løn 

Glæde over afskaffelsen af privatlønsværn 

Udvalgsformanden glæder sig over, at det såkaldte privatlønsværn blev afskaffet ved overenskomstforhandlingerne i foråret. Hvis det stadig havde været en del af overenskomsten, ville det betyde, at de private lønstigninger skulle modregnes 100 procent med de planlagte lønstigninger for ansatte i kommunerne.

Reguleringsordningen udligner kun 80 procent. Gordon Ørskov mener, at DLF også fremover vil kæmpe for at bevare reguleringsordningen.

"Vi er nødt til at se det her over en lang tidshorisont. Reguleringsordningen været rigtig god for os. Der er ikke mange, der tror på, at vi kan aftale en lønudvikling, der er højere, end den er på det private område. Jeg tror ikke på det. Derfor er reguleringsordningen god for os".