"Vi har forsøgt at få skabt klarhed og offentlighed omkring forløbet. Men nu må vi erkende, at vi ikke kan komme videre", siger formand for DLF Gordon Ørskov Madsen.

DLF anker ikke sag om aftalt spil i 2013: Vi må erkende, vi ikke kan komme videre

Lærerne kan ikke via retten få genoprejsning og en tabt månedsløn tilbage efter lockouten i 2013. Den erkendelse er Lærerforeningens hovedstyrelse nået frem til, fortæller formand Gordon Ørskov Madsen. Derfor har Lærernes Centralorganisation besluttet ikke at anke sagen mod staten til Højesteret.

Offentliggjort

LÆRERNES CENTRALORGANISATION

er en organisation, som forhandler overenskomst for grupper ogpersoner, som er tilknyttet undervisning, uddannelse og rådgivningi offentlige og private ansættelser.

Organisationerne i Lærernes Centralorganisation er DanmarksLærerforening, Uddannelsesforbundet, Frie SkolersForhandlingsfællesskab, Socialpædagogerne og FOA.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En enig hovedstyrelse i Danmarks Lærerforening anbefalede i sidste uge ikke at anke sagen mod den danske stat for lærernes tab af den fri forhandlingsret tilbage i 2013.

Sagen var anlagt af Lærernes Centralorganisation på vegne af de tre lærerforeninger, der var lockoutramte i 2013,  DLF, Uddannelsesforbundet og Frie Skolers Lærerforening, og her til formiddag blev det så klart, at der også i Lærernes Centralorganisation er enighed om, at sagen ikke skal ankes.

Dermed slutter DLF's retlige kamp for at få den månedsløn tilbage, som lærerne tabte i forbindelse med KL's lockout i 2013.

Landsretten afviste i slutningen af januar, at sagen kan køres med begrundelsen, at sagen er forældet. Lærernes organisationer havde mulighed for at anke Landsrettens dom til Højesteret, men det sker ikke. 

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er ærgerlig over Landsrettens dom, men han mener, at der er to gode grunde til ikke at anke sagen til Højesteret.

"Den ene er, at landsrettens dom i forældelsessagen er meget klar og tydelig og går imod os. Det andet er, at vores advokater er kommet med den meget tydelige og klare vurdering, at vores muligheder for at vinde sagen i Højesteret er ikke-eksisterende", siger han og slår derpå fast:

"Konsekvensen ved, at vi ikke anker sagen om forældelsesfristen, er, at vi ikke har mulighed for retligt at køre sagen videre om den mistede månedsløn".

Landsretten afviser at køre sag om aftalt spil ved lockout i 2013 

"Vi kommer aldrig til at glemme det"

På spørgsmålet om, hvorvidt DLF accepterer forløbet i 2013, hvor lærernes arbejdstidsaftale endte med at finansiere en del af folkeskolereformen via lockout og lovindgreb, svarer Gordon Ørskov Madsen:

"Hele forløbet omkring 2013 vil være en del af vores historie og noget, vi bærer med videre. Vi kommer aldrig til at glemme det. Det var og er en skamplet på de frie forhandlinger og den danske aftalemodel, og det er et eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke holder sig til spillereglerne", siger han og tilføjer:

"Det er en udbredt erkendelse ikke bare hos os selv, men også hos de parter, vi samarbejder med".

Landsretten lige nu: Er lærernes retsopgør om lockouten forældet? 

En anden forhandlingssituation i dag

Vil det sige, at du vurderer, at KL og staten aldrig vil gøre noget lignende?

"Alle agerer lige nu ud fra helt andre præmisser. Man ved godt, at alle taber på den lange bane, hvis man forsøger at jorde hinanden i et overenskomstsystem, hvor man sammenblander lovgivning og aftalesystemet. Opfattelsen af, at man ensidigt kan gennemtvinge  sin egen vilje hen over hele systemet holder ikke, og den erkendelse er alle nået frem til", siger Gordon Ørskov Madsen.

Ved ikke at anke forældelsessagen har DLF opgivet kampen for, at lærerne kan få oprejsning ad rettens vej. Lærernes formand mener, at DLF har gjort alt, der var muligt, for at bevise, at staten og kommunerne sammen havde aftalt forløbet, som endte med, at lærernes arbejdstidsaftale finansierede en del af den skoledag, der blev skrevet ind i folkeskoleloven.

"Vi har på mange måder forsøgt at skaffe den dokumentation, som kunne vise, at det var aftalt spil. Det har vi gjort i forhold til at få aktindsigt i og få offentliggjort de arbejdspapirer fra den arbejdsgruppe, som var nedsat i Finansministeriet og Undervisningsministeriet, som forberedte forløbet op til 2013. Det blev afvist, og den afvisning klagede vi over til Ombudsmanden - dog uden resultat. Vi har fremmet og støttet bogen 'Søren og Mette i benlås', som kom et stykke af vejen", siger han.

"Vi har forsøgt at få skabt klarhed og offentlighed omkring forløbet. Men nu må vi erkende, at vi ikke kan komme videre".

Lærer med borgerforslag: En kommission bør kulegrave lærerlockouten 

Ville koste mange spildte kræfter og penge

Hvad tænker du, din udmelding betyder for medlemmerne?

"Jeg tror ikke, det får nogen betydning for medlemmerne. Det her er et meget principielt retsligt spørgsmål. Jeg vil sige, vi har gjort, hvad vi kunne for at følge det til dørs. Nu synes vi ikke, at der er mere, vi kan gøre i forhold til det retslige system. Ankede vi, ville det koste mange kræfter og penge, og alt tyder på, at vi vil tabe".

Betyder det, at DLF nu lægger lockout og Lov 409 bag sig?

"Det betyder, at det er en del af historien,  som alle har lært af, og som det danske samfund har lært af. Vi har ikke glemt det. Hvis det skulle ske, at der er tilløb til at sætte det danske aftalesystem ud af kraft, så vil vi hive det her frem til skræk og advarsel. Men vi kommer ikke videre ad rettens vej".

DLF's ledelse har flere gange lovet at gøre alt, hvad man kunne for at få oprejsning. Gordon Ørskov Madsen mener, at det sted er nået nu.

"Jeg er glad for, at vi er et andet og bedre sted nu. Jeg er også glad for, at vi har fået muligheder for at skabe forandring og få gjort noget godt for lærerne, den danske folkeskole og for undervisningsområdet i det hele taget".

DLF afviser at støtte lærers borgerforslag om en lærerkonflikt-kommission