Medlemmerne skal involveres mere, når en arbejdstidsaftale skal rulles ud, og politikere og befolkning skal gøres bevidste om, hvor mange forskellige opgaver, lærerne forventes at løfte, mener lærer på Øster Farimagsgades Skole på Østerbro i København Malene A. Hansen. Her er nogle af hendes bud på, hvordan hun ville mindske den afstand, hun synes, der er, mellem top og bund i DLF.

Hvad skal gøre DLF gøre anderledes?

"Jeg ville ønske, DLF gjorde mere for at engagere medlemmerne på de enkelte lærerværelser. Det er meget op til den enkelte tillidsrepræsentant. Jeg kunne godt tænke mig, at de lokale kredse havde en klar strategi for, hvor mange faglige klub-møder, der skal holdes. Og også en strategi for dagsordenpunkter med konkret indhold. Hvis man skal have A20 til at leve efter hensigten, som jo er, at man skal have bedre arbejdsvilkår, så skal der være en øget transparens om lærernes opgaver. Så skal medlemmerne mobiliseres på skolerne. Dén mobilisering oplever jeg er ret fraværende. Mange er trætte og har travlt. Det er en del af forklaringen, men hvis man som lærer oplever, at ens stemme ikke bliver hørt, så får man en oplevelse af, at fagforening er en form for forsikring, som kan bruges når det går galt. Hvis man kommer i klemme på skolen, eller hvis man får stress. Men fagforeningen burde være mere end det".

Ny bog: Fagbevægelsen - og Lærerforeningen - skal drømme stort 

Hvordan ville du ændre strategi, hvis du sad i toppen af DLF?

"Jeg ville lægge mere vægt på at engagere medlemmerne, så vi mindsker afstanden mellem toppen og bunden i fagforeningen.  Jeg ville sætte ind, så DLF blev bedre til at lytte til, hvordan vi oplever hverdagen. Jeg har været 12 år på skolen, men kun én gang har der været en fra kredsen ude til et lyttemøde. Det var til gengæld den eneste gang, jeg har hørt kolleger fortælle, hvad der trykker. Man skal have rammesat samtalen, for at det kommer frem".

"Jeg ville også ændre på kommunikationen fra toppen af DLF og ud i befolkningen. Jeg ved godt, at strategien er, at vi skal være samarbejdsvillige, men jeg savner, at der er mere oplysning om de vilkår, vi arbejder under. Der må mere fokus på, hvor meget tid, der går med alt det, som ikke er undervisning. Forældrene ved, hvad vi laver i onlineundervisningen, men de ved ikke, hvor meget kravene til lærerne har ændret sig, og at opgaverne bliver flere og flere. Mange aner eksempelvis ikke, hvor stor en opgave inklusion er".

"Befolkningen er delt i lejre, der efterspørger forskellige ting af skolen. Mange tror, det vigtigste er at lære børnene at læse og skrive og regne. Men der er også et stort segment i befolkningen, som ser skolens opgave som et rum for kreativitet, samarbejde, innovation og trivsel. Vi befinder os i et krydspres. Vi skal højne fagligheden, men også trivslen. Vi skal højne uddannelsesparatheden, men også sørge for, at eleverne bliver hele og dannede mennesker. Vi vil gerne have en diskussion om, hvad skolen skal, og hvad den ikke skal. Men jeg føler, at den diskussion, vil politikerne ikke tage".

Hvad tror du, det ville ændre for lærerne i deres hverdag?

"Der er ikke noget quickfix. Men jeg tror, vi ville stå bedre i forhold til eksempelvis trepartsforhandlinger. Måske kunne man skabe politisk vilje til at muge ud i det, jeg oplever som modsatrettede krav og forventninger. Hvis jeg skal gå ind i en klasse, og jeg har autoriteten og de skal lære at læse og skrive og regne, så gør jeg det. Men det er svært, hvis vi skal lære dem 1000 andre ting samtidig".

Har du stillet op til valg i DLF-regi?

"Det har jeg ikke personligt overskud til. Jeg kan godt blive en lille smule mistrøstig over, når nogle skriver, at nu må vi bare alle sammen komme på barrikaderne og engagere os. Alle kan ikke være politikere. Det kræver, at DLF understøtter, at flere engagerer sig politisk. I dag ville jeg ikke kunne overkomme det arbejde, som skal til, hvis jeg meldte mig under fanerne. Det er blevet for uoverskueligt".

"Tillidsrepræsentanten repræsenterer lærerne på en skole, men skolerne bliver større og større. Hvordan sikrer man, at de taler på vores vegne? Det er der ingen systematik i. Det burde foreningen skabe".

Efter OK21: Lærer smækker med døren og forlader DLF

Malene A. Hansen giver som eksempel arbejdet med udmøntningen af arbejdstidsaftalen A20.

"For eksempel burde man have x antal faglig klub-møder inden mødet på skolen, hvor skoleplanen gennemgås. Men måske ønsker DLF det slet ikke. Måske er det nemmere, hvis man ikke systematiserer det", funderer hun.

Lærer: Uden DLF havde vi været alvorligt på røven

Hvad er dine kriterier for at være medlem/melde dig ud?

"Jeg melder mig ikke ud, for der er ikke noget alternativ. Jeg synes, det er vigtigt, at der er nogle, der bliver ved med at være kritisk og have forslag til at gøre ting anderledes. Jeg synes, det er rystende, at det kun er næsten halvdelen befolkningen, der er medlem af en rigtig fagforening. Tallet er faldet voldsomt. Jeg kan ikke forstå, hvorfor fagbevægelsen ikke ryster i bukserne og rykker tættere sammen. Det gjorde de i 2018 ved overenskomstforhandlingerne. Altså lige indtil de ikke gjorde det mere".

"Nu har sygeplejerskerne stemt nej til overenskomsten. Der burde vi bakke meget mere op og forholde os til det meget mere aktivt. Men vi bange for egne lønkroner. Det synes jeg er totalt tyndt".

"Jeg er stadig medlem af DLF, fordi jeg synes, det er usolidarisk ikke at være med. Og så gør DLF og Københavns Lærerforening meget for dem, der kommer i problemer. Det er der rigtig mange, der gør. Og her hører jeg, at medlemmerne får meget og god hjælp".