Folkeskolen mangler en vision, et billede af, hvordan fremtiden skal se ud. Der er ingen plan for, hvor hele Danmarks folkeskole skal bevæge sig hen nu, hvor industrisamfundet er ved at takke af.

Men det betyder langtfra, at alt forbliver ved det gamle. For mens folketingspolitikerne fedtspiller og nøjes med ideologiske markeringer, buldrer forandringerne af sted i den kommunale verden, hvor folkeskolen og besparelserne befinder sig.

Skolen, som vi kender/kendte den med én skole fra børnehaveklasse til pubertet, specialundervisning til de svage, lejrskoler, vikartimer, teaterforestillinger, en blanding af små og store klasser og små og store skoler, forandrer sig og bliver til et meget broget kommunalt kludetæppe.

Eneste fællesnævner ser ud til at være, at alle er i gang med at holde skole for færre penge.

Det blev klart på DLF's kongres i sidste uge, hvor de delegerede delte frustrationer og undren over de store omvæltninger i folkeskolen.

De delegerede skulle vedtage krav til den kommende overenskomst. Lærerne ruster sig til en usikker fremtid ved blandt andet at gå efter efteruddannelse og længere opsigelsesvarsler.

Men hvem forholder sig til, at hele skolen er ved at ændre sig? blev der spurgt.

Enhver krise indeholder mulighed for vækst og nyorientering, siger psykologien. Det kræver dog, at man tænker over den - og ikke blot lader stå til.

Det er i sidste øjeblik, hvis forældre, lærere, skoleledere, ministre og kommuner skal sætte sig sammen og skabe en vision for den skole, vi ønsker i fremtidens samfund. Om bare et par år står vi med en mangfoldighed af skoler, hvis indretning stort set er dikteret af den aktuelle kommunaløkonomiske situation.

Det er for fattigt. Selv i sparetider. |