Ny kommunikations­­chef i DLF

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jenny Bøving Arendt, 33 år og cand.scient.pol., er i oktober startet i Danmarks Lærerforening som ny analyse- og kommunikationschef.

Siden 2008 har hun været pressechef i Miljøstyrelsen. Tidligere har hun været chefkonsulent i daværende overborgmester Ritt Bjerregaards sekretariat i Københavns Kommune og pressesekretær i Familie- og Forbrugerministeriet. Folkeskolen og miljøet er emner, hun går meget op i.

»Jeg vælger mine job med hjertet. At skabe den bedste folkeskole er i mine øjne den vigtigste politiske sag lige nu. Og hvis man arbejder for lærernes sag, så arbejder man jo med at skabe den bedste skole«, siger Jenny Bøving Arendt.

I ansættelsesprocessen har det slået hende, hvor renhjertet holdningen til projektet er i lærerverdenen. »Det handler ikke om længden af lærernes sommerferie her. Der er ét eneste mål, og det er at skabe den bedste folkeskole. Det er essensen af det, lærerne kæmper for«, siger kommunikationschefen.

Jenny Bøving Arendt afløser Allan Andreasen, som er blevet chef for Politik og Presse i fagforbundet Djøf.