Per Sand vil særligt blive husket for sin evne til at stille konstruktivt kritiske spørgsmål og lytte til kolleger, medarbejdere og den almindelige lærer – og så for sin uforlignelige humor.
Foto: Thomas Arnbo
Viljen til at ville skaber evnen til at kunne
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Formand for organisations- og arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening Per Sand Pedersen er død, 58 år gammel.
Per Sand blev født i Viborg 23. august 1956. Han har gået på Viborg Katedralskole og blev uddannet lærer fra Nr. Nissum Seminarium i 1980 med linjefag i idræt og geografi.
I 1997 blev han valgt som kredsformand i Aabenraa Lærerforening, hvor han var formand frem til 2010. Da han i 1999 stillede op til og kom ind i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, tilhørte han sammen med blandt andre Anders Bondo Christensen oppositionen til den daværende overenskomst.
I 2010 blev han uden modkandidater valgt som formand for foreningens organisations- og arbejdsmiljøudvalg og blev medlem af forretningsudvalget. Han var da en del af et generationsskifte i Lærerforeningens ledelse.
Per Sands yndlingscitat var »Viljen til at ville skaber evnen til at kunne«. Han var en utrættelig forkæmper for lærernes arbejdsmiljø og -forhold både i sin lokale kreds og i sit arbejde i hovedstyrelse og sekretariat, hvor han forsvarede lærernes ret til rådgivning og psykologsamtaler og arbejdede for et bedre indeklima på skolerne. Han gjorde en overordentlig stor indsats under lockouten for at forklare og forsvare lånemodellen og har også arbejdet meget for de mindre medlemsgrupper i DLF.
Per Sand var en stærk, stout og rodfæstet foreningspolitiker. Et festligt og omsorgsfuldt menneske og en utroligt vellidt kollega. Han vil særligt blive husket for sin evne til at stille konstruktivt kritiske spørgsmål og lytte til kolleger, medarbejdere og den almindelige lærer - og så for sin uforlignelige humor.
Per Sand døde uden forudgående sygdom midt i sit arbejde for Lærerforeningen på Folkemødet på Bornholm, hvor han talte lærernes sag i debatterne og som altid spredte god stemning. Han efterlader sig kone, børn og børnebørn.
