Det er svært at se, at vi har fået ny regering for et halvt år siden. Det er selvfølgelig nye ansigter, retorikken er på nogle områder ændret, men politikken er på de fleste områder den samme. For nylig udsendte regeringen sin 2020-plan for Danmark. Planen omhandler de tiltag, regeringen agter at gennemføre for at skabe langtidsholdbarhed i økonomien.

Investering i undervisning og uddannelse er på folkeskoleområdet blevet til små lapperier, der slet ikke kan måle sig med de nedskæringer, der er foretaget gennem de seneste tre-fire år. I 2020-planen er der afsat 1,1 milliard kroner til et kommende folkeskoleudspil. Det er ikke nye penge, og det er sammenlagt for de næste fire år. Har regeringen »glemt«, at kommunerne har hentet i omegnen af 2,5 milliarder de seneste tre-fire år? Vel at mærke en varig nedskæring af budgetterne på 2,5 milliarder kroner om året.

Regeringen var klar over det, inden den kom i regering! Dengang var det et varmt emne for den nuværende undervisningsminister. Besparelser og nedskæringer forklædt som effektiviseringer præger stadig billedet i kommunerne, men nu levnes det ingen opmærksomhed fra regeringen.

I regeringsgrundlaget taler regeringen om større tillid i den offentlige sektor, om samarbejde og om at »lytte, før man handler«. Regeringen slog sig også op på at være åben for et bredere samarbejde - også ud af Christiansborg. Det lyder alt sammen rigtig godt. Men for nylig kom regeringen så med et forslag til en ny læreruddannelse uden at drøfte indholdet med lærernes organisation. Det er ikke udtryk for bredt samarbejde og at lytte, før man handler - snarere lukkethed og mangel på samarbejde.

Den overdrevne styring og kontrol i den offentlige sektor er ikke forsvundet. Som det blev udtrykt af de radikale før valget: »Vi tror - også på lærerne«. Hvor bliver initiativerne af?

Det er, som om regeringen helt har glemt, hvad det var, den gerne ville med magten, ud over blot at have magten. Hvad blev der af ambitionerne om at ville investere sig ud af krisen, sætte en anden dagsorden, skabe optimisme og tro på fremtiden? De er svære at få øje på!

Men det er stadig en ung regering, der lige skal finde sine ben. Det kan stadig nås at finde de gode takter frem. For Danmarks Lærerforening er det ikke afgørende, om regeringen kalder sig blå eller rød. Det afgørende er, hvad regeringen foretager sig, hvordan den agerer. Derfor er der bestemt grund til at rette kritik mod den »nye« regering. Den har lært lidt for meget af den forrige.