Da vi i sin tid startede i folkeskolen, var det til en meget lav løn, ikke bare i forhold til det øvrige arbejdsmarked, men også i forhold til de lønninger, som blev vore ældre kollegaer til del. Det var ikke som nu, hvor man næsten med det samme opretholder en anstændig løn, idet det næsten tog 25 år, inden man var på sluttrin. Barselsorlov var for mænd udelukket og for kvinder stærkt begrænset. Alligevel troede vi at have grund til at være tilfredse, for som det hed sig, så venter der jo en god pension. For dem, som gik af for årtier siden, var der sikkert også tale om en god pension, men den er gennem årene blevet mere og mere udhulet.

Det hedder sig, at vor pension skal følge den generelle lønudvikling, og det gør den sikkert også, men der er så bare sket så mange forbedringer for vore kollegaer i arbejde, at vi slet ikke er fulgt med deres reelle lønforbedringer. Som nævnt, så vansmægter unge lærere ikke længere i årtier på en ussel løn, idet de meget hurtigt kommer op på slutløn. Dertil kommer, at lærernes lønforbedringer ofte er sket ved omplaceringer til højere lønrammer, hvilket overhovedet ikke har haft indflydelse på vores pension. Jeg gik for eksempel på pension, da jeg befandt mig på skalatrin 39, og der befinder jeg mig stadig, når min pension bliver udregnet, på trods af at en lærer med samme anciennitet, som jeg havde, da jeg gik af, i dag befinder sig på et væsentligt højere løntrin.

Mener man i vores forening, at det er i orden, at der er forskel på pensionen for to, som har lige stor anciennitet ved afsked, men hvor den ene lige når at opleve, at slutlønnen er indplaceret et trin højere? Og mener man, at det er i orden, at vores tjenestemandspension forringes hen over tid? Er Danmarks Lærerforening ikke en fagforening for tjenestemandspensionister?

Svar fra Anders Bondo