Din økonomi under en konflikt

? Hvorfor skal lærerne i tilfælde af lockout låne 825 kroner om dagen og betale dem tilbage i stedet for bare at få konfliktstøtte af DLF?

! »Hvis vi havde lavet en ordning, hvor medlemmerne fik konfliktstøtte, skulle de også betale pengene tilbage. Nu har vi valgt at lave en lånemodel for at kunne få pengene til at strække længere. En konflikt koster penge. Selvfølgelig skal et lån tilbagebetales. Men der skulle betales lige så meget tilbage, hvis pengene var kommet som konfliktstøtte. Det gør ingen forskel. På begge måder skaber vi et sikkerhedsnet for vores medlemmer. Ingen skal gå fra hus og hjem, fordi de ikke får løn fra kommunen«.

? Skal lærerne betale renter?

! »Hvis vi laver en låneordning, så skal vi også
have en markedsrente. Sådan er reglerne. Vi ville egentlig gerne have en meget lille rente, men så kan vi ikke gøre det på den her måde. Derfor ender vi på en rente på 4,75 procent«.

? I tilfælde af en måneds konflikt kommer en konfliktramt lærer til at skylde 18.000 kroner plus renter. Hvordan kan I bede medlemmerne om at gældsætte sig på den måde?

! »Det kan man godt komme op på, men det er der ikke mange, der tror vil ske. Hvis vi kommer i konflikt i en måned, vil vi sørge for, at der bliver en lang tilbagebetalingsperiode. Vi har snakket om, at lærerne ikke skal bebyrdes med mere end 300 ekstra kroner mere om måneden, i forhold til hvad de betaler nu. Vi er heldigvis mange om at dele byrden. De folk, der skal have en låneordning, kommer til at betale lidt mere om måneden til DLF, end de gør i dag. Men noget af tilbagebetalingen bliver som en nedsættelse af deres nuværende kontingent. Desuden skal de medlemmer, der ikke har været i konflikt, betale mere, når en konflikt stopper. Det skal være solidarisk, og derfor skal ikke-konfliktramte også betale«.

? Er det ikke meget at bede medlemmerne om at optage et lån, som de ikke kender tilbagebetalingsperioden på?

! »Jo, det er det. Men vi vil jo gerne have, at pengene strækker så langt som muligt. Ved en låneordning kan vi konflikte i 50 dage. Tilbagebetalingsperioden må være afklaret, når lærerne skriver under på lånepapirerne. De må simpelthen have tillid til os. Vi vil spænde et sikkerhedsnet ud under dem. Derfor vil vi selvfølgelig heller ikke komme bagefter og kræve ublu betaling fra dem. Det bliver på favorable vilkår, at tilbagebetalingen skal foregå«.

? Hvornår bliver det besluttet, om DLF vælger lånemodellen eller almindelig konfliktstøtte?

! »Det bliver en lånemodel, hvis det bliver en omfattende konflikt. Det er os som hovedstyrelse, der beslutter, hvornår en konflikt er omfattende. Hvis 43.000 medlemmer har været i konflikt i fem dage, så kan vi godt beslutte, at vi hellere giver konfliktstøtte. Vi vælger selvfølgelig den løsning, vi vurderer er den bedste for alle parter. Det er ikke uden administrationsomkostninger at starte låneordningen. Så er vi nede i mindre beløb, vil det bedre kunne betale sig at betale konfliktstøtte«.

? Hvorfor skal lærerne betale pengene tilbage? De har betalt kontingent i mange år, blandt andet til strejkekassen.

! »Vi stoppede med at betale penge ind til Særlig Fond i 1984. Hvis vi havde betalt bare 100 kroner om måneden til Særlig Fond, så havde vi haft mange flere penge. Medlemmerne har ikke betalt til en konfliktkasse i 29 år, og nu skal de til at gøre det. Vi kan ikke tillade os at give det her gratis til vores medlemmer. Så har vi ikke noget modsvar, hvis der kommer en ny konflikt om to år. Faktisk ser vi, at det har handlingslammet både sygeplejerskerne og BUPL, at de har været i strejke. Deres medlemmer skal også betale tilbage. Men de er i dag ikke i stand til at gå i konflikt. De er stort set nødt til at sige ja til alt, hvad de bliver tilbudt. Den situation skal vi ikke lande i«.

? Almindelige lærere betaler knap 5.000 kroner i kontingent om året. De skal tage lån og betale konfliktstøtte tilbage, mens lærere, der ikke er medlem, kan gå på arbejde, få løn og ikke skal betale konfliktstøtte tilbage. Hvorfor kan det betale sig at være medlem af DLF?

! »Medlemmerne af de såkaldte gule fagforeninger kan få løn, hvis det er sådan, at de på en konkret forespørgsel fra skolelederen fortæller, at de ikke er medlem af DLF. Hvis den person ser sig fysisk og psykisk i stand til at tage det konfliktramte arbejde, så får han løn. Det er spillereglerne. Det er kun organiserede, der bliver lockoutet. Men vores organisationsprocent er på 95,67. Der er altså under fem procent, der ikke er medlemmer. Det er ikke muligt at melde sig ud, efter at lockouten er varslet. Faktisk har vi fået 400 nye medlemmer inden for de sidste to måneder. Det er lærere, der gerne vil være med. Det her er en solidaritetskonflikt, og vi står sammen og kommer til at vise vores styrke«.

? I konflikt-ABC på www.dlf.org skriver I, at Særlig Fond skal genoprettes på to år. Men samtidig siger du, at der kan være lang tilbagebetalingsperiode på en låneordning. Hvordan hænger det sammen?

! »Vi har haft en idé om, at Særlig Fond skal fyldes op inden for to år. Derfor har vi lavet et tænkt eksempel, hvor tilbagebetalingen sker på to år. Der er mange, der efterspørger eksempler. Men de er umulige at lave, når vi ikke ved, hvor lang tid konflikten varer. Vi har ikke truffet beslutning om, hvornår Særlig Fond skal være fyldt op igen. Hvis vi er ude i en langvarig konflikt, så kan det godt være, det skal tage ti år at fylde den op«.

? Flere medier har kaldt lånemodellen for en skattemanøvre. Hvad mener du om det?

! »Man kan ikke sige, at det her er skattetænkning. Vi har kigget på, hvordan vi bedst kunne få vores konfliktkasse til at strække længst muligt. Vi har kontaktet Yngre Læger, fordi de har gjort det på denne måde. Derfor mener vi også, at vi kan gøre det. Der er stor forskel på, om DLF skal give 825 kroner til medlemmet som lån eller 1.500 kroner i konfliktstøtte, hvor medlemmerne derefter skal betale skat. Der er en skattefordel ved at gøre det på den her måde. Det er ikke derfor, vi har valgt at gøre det. Vi har valgt det, for at Særlig Fond kan strække så længe som muligt inden for de regler, der findes«.