1. En femårig læreruddannelse på master- eller kandidatniveau, der sikrer, at de kommende lærere får de bedst mulige forudsætninger for at klare den komplekse undervisningsopgave i folkeskolen. En uddannelse, der samtidig styrker lærernes udbytte af livslang læring i form af løbende efteruddannelse og bevirker, at uddannelsen bliver så attraktiv, at de unge står i kø for at komme ind på uddannelsen.

2. Målrettet opbakning til skolelederne, så didaktisk stærke skoleledere med en god lederuddannelse kan tage ansvaret for udviklingen af kvaliteten i undervisningen.

3. En stor tiltro til lærerne og lærerarbejdet som en respekteret profession, der blandt andet betyder, at lærerne har stor autonomi og dermed ansvar for kvaliteten i arbejdet.

4. En national samling om folkeskolen med en seriøs debat om, hvad det er, eleverne skal lære i det 21. århundrede, og en deraf følgende seriøs debat om, hvad vi forstår ved faglighed i folkeskolen.

5. En bevidst indsats for at styrke lærerarbejdets prestige og forståelse for betydningen af kvalitet i undervisningen, fulgt op af at skolen ses som en vigtig og nødvendig investering.

6. Gode forudsætninger for samarbejde, vidensdeling og supervision lærerne imellem.

7. Lærere, der har mulighed for at forberede en differentieret undervisning med udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og ikke blot gennemfører en standardundervisning.

8. Et tæt samarbejde med lærerne og lærernes organisation om ønskede reformer.

Disse punkter blev flere gange fremhævet som vigtige forudsætninger for en velfungerende grundskole, hvor eleverne får et højt udbytte, på det andet International Summit on the Teaching Profession, der netop er afholdt i New York i sidste uge, og hvor jeg deltog sammen med blandt andre børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Jeg kunne unde alle medlemmer af Danmarks Lærerforening at have overværet drøftelserne gennem de to dage. Ja, alle, der mener at skulle have en mening om folkeskolen, burde have overværet debatten.

Klip denne klumme ud og brug den som tjekliste i forhold til skoledebatten i Danmark. Diskuterer vi en række mindre detailspørgsmål, eller tager vi fat i de forudsætninger, der for alvor betyder noget for kvaliteten i elevernes undervisning? Er der en tendens til bevidst at fjerne fokus fra det, der for alvor betyder noget?

Det er faktisk ganske alvorligt. Det er elevernes grunduddannelse og Danmarks fremtidige muligheder, der står på spil.

Kom nu, politikere - tag nu fat der, hvor det for alvor betyder noget!