»Jeg placerer lige røven i klaskehøjde og spørger: Hvad er de gode argumenter?
Jeg har altid betalt mine kontingenter med ro og tryghed til både ELF og DLF.
Når jeg sammenligner prisniveau og ydelser ... så kan jeg ikke længere se nogen fordel (andet end sympati og gode minder) i at være medlem af DLF.
Hos Krifa får jeg et billigere kontingent, og jeg kan for et mindre beløb få ’lønsikring’, altså 80 procent af min lønindkomst, hvis alt går galt.
Med lov 409 er fagforeningen vel spillet ind i hjørnet, og jeg har svært ved at se det økonomiske incitament til fortsat at betale (meget høje bidrag) ...
Gode argumenter efterlyses ...«, skrev Betina Hessellund på Facebook.
DLF-medlem: Krifa er billigere – hvorfor skal jeg være hos DLF?
Skal vi melde os ind i Krifa? Det spørgsmål vender underviser Betina Hessellund indimellem med kollegerne på social- og sundhedsskolen i Esbjerg.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Krifa har billigere kontingent og billigere lønforsikring end DLF, så hvorfor egentlig vælge DLF?
Det spørgsmål har DLF-medlem og underviser på social- og sundhedsskolen i Esbjerg Betina Hessellund snakket med kollegerne om, og i sidste måned slog hun spørgsmålet op i Esbjerg Lærerforenings lukkede gruppe på Facebook.
»Jeg placerer lige røven i klaskehøjde og spørger: Hvad er de gode argumenter?« lød det i hendes Facebook-opslag, der gav en lang debat.
Det koster lige nu 616 kroner om måneden, hvis man i Esbjerg melder sig ind i DLF. Det tal falder højst sandsynligt til august, hvor lærerne er færdige med at betale konfliktlån tilbage. Til sammenligning koster det dyreste medlemskab af Krifa 239 kroner.
»Hos Krifa får jeg et billigere kontingent, og jeg kan for et mindre beløb få 'lønsikring', altså 80 procent af min lønindkomst, hvis alt går galt. Med lov 409 er fagforeningen vel spillet ind i hjørnet, og jeg har svært ved at se det økonomiske incitament til fortsat at betale meget høje bidrag«, skrev Betina Hessellund.
Forsker: DLF skal ruste sig til fremtidens medlemmer
På social- og sundhedsskolerne er der en lang række fagforeninger, som organiserer underviserne, og Betina Hessellund mener, at netop derfor lytter netop denne gruppe mere efter, når de »gule fagforeninger« kalder på medlemmer i blandt andet radioreklamer.
»Vi er i mange forskellige fagforeninger på arbejdspladsen. Jeg kunne godt tænke mig, at fagforeningerne åbnede lidt op. Man skal være læreruddannet for at være i DLF, men vi er jordemødre, pædagoger og lærere, og vi arbejder som undervisere og står med de samme vilkår. Hvis vi kunne være sammen, så ville vi nok mærke mere solidaritet, end vi gør nu«, siger Betina Hessellund.
Gode argumenter
Lærere: »Det får vi ud af at være medlem af DLF«
Hun føler sig på kanten af DLF, og det var hendes usikkerhed, som på Facebook fik hende til at bede om de gode argumenter.
»Der er ikke noget, som henvender sig til mig eller tager fat i de udfordringer, vi sidder med. Og derfor er jeg rigtig glad for, at der er nogen, der gider svare på Facebook, og som gider komme med argumenter«.
Og i de over 30 kommentarer til opslaget argumenterer mange for, hvorfor Betina Hessellund skal holde fast i sin DLF-medlemskab.
»Hvis prisen er afgørende, skal du da gå i Krifa. Prisen er også grunden til, at nogle flyver med Ryanair. Man får, hvad man betaler for. Jeg er af den overbevisning, at den juridiske hjælp, den konsultative bistand, løntjek med mere er en service, du ikke får andre steder; men igen - er dit fokus på prisen«, skriver formand for Esbjerg Lærerforening Kenneth Nielsen blandt andet.
»Der var én, der henviste mig til nogle medlemsfordele, som jeg ikke vidste noget om. Man kunne eksempelvis få ti procent i forskellige butikker. Når man skærer ind til benet, så er sådanne informationer vigtige for mig«.
DLF vandt over Krifa
Hun har foreløbig valgt at blive i DLF.
»Der er fordele ved at være en meget specifik forening. Og så svigter modet mig også lidt. Jeg er vokset op i en tid, hvor det at være solidarisk og være fælles om noget ligger i mit dna. Og hvad nu hvis de, som argumenterer for DLF-medlemskab, har ret, og jeg ikke får den samme hjælp, når det gælder, og Krifa ikke er der, når jeg bliver syg. Så ville det jo være dumme penge at spare«.
Hun synes, det er vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved medlemskabet.
»Det er godt at få rusket op i det og få talt om det i en bredere kreds. Måske er fagforeningerne nødt til at forny sig og kunne tilbyde økonomiske medlemsfordele. Eksempelvis hvis jeg skal være medlem af Forbrugsforeningen, så skal jeg betale ekstra. Hvorfor ikke gøre det gratis, så medlemmerne får nogle goder, de kan mærke. Så sparer jeg ti procent, når jeg handler i Imerco, og mærker fordelene ved at være medlem«.
Lærerformand glad for kritik
Og det er formanden for Esbjerg Lærerforening enig med hende i.
»Opslaget fik mig til at tænke. Jeg var selv inde og svare et par gange«, siger Kenneth Nielsen, der altså blandt andet svarede, at man får, hvad man betaler for.
Men mest af alt var han glad for at se, at så mange medlemmer blandede sig.
»Der er så mange medlemmer, som måske gik og tænkte over, hvad de har fået ud af deres forening. Den aften kom svaret. På den del af foreningen, som er serviceforeningen. For DLF er en fagspecifik organisation, og det er det, som Krifa og Det Faglige Hus ikke kan. Krifa kan ikke hjælpe på det fagspecifikke område«, siger han, og så er han stolt over tonen under Betina Hessellunds opslag.
»Hun skrev, at hun satte røven i klaskehøjde. Hun fik ikke et eneste klask. Det siger noget om, at der er respekt om alle medlemmer. Man kan stille frække spørgsmål, uden at man får et leverhug af det, men bliver mødt med argumentation, der er saglig og velunderbygget med eksempler. Det glædede mig helt vildt meget«.