Sammenhængende tid til forberedelse, færre skift i løbet af skoledagen og en sikring for, at tiden til forberedelse ikke bliver brugt til andre formål. Det var nogle af de ønsker, som lærerne på Toftegårdsskolen i Faaborg havde, da tillidsrepræsentant Henrik Halle i november sidste år holdt et klubmøde for kollegerne.

Med hjælp fra et spørgeskema fra DLF evaluerede lærerne på mødet, hvordan det gik med arbejdstiden på deres skole efter den nye overenskomst med 15 fælles anbefalinger om arbejdstid. På mødet var der også mulighed for, at lærerne kunne komme med bud på, om arbejdstiden kunne indrettes på en bedre måde.

»Lærerne ønskede mere forberedelsestid, parallelplanlægning af samarbejde og undervisning. Vi havde jo ikke flere penge, men vi snakkede om, hvordan vi måske kunne gøre det på en smartere måde«, siger Henrik Halle.

Lærer Camilla Dollerup Solvang var med til mødet.

»Det var dejligt at blive spurgt, og der er plads til forbedring. Det var godt at høre de andres holdning til de spørgsmål, der var blevet sendt ud. Jeg havde ikke forestillet mig, at der ville ske så store ændringer. Jeg tænkte, at det nok var noget, de ville tage med i næste fagfordeling«, siger hun.

Bondo:
 Lærerne kan i fællesskab skabe forandringer

Hurtig handling

Men tillidsrepræsentant Henrik Halle og skoleleder Henrik Andersen havde allerede inden mødet aftalt, at de ville gøre noget for at opfylde lærernes ønsker, hvis det var muligt. Og en umiddelbar løsning var, at skolen på mellemtrinnet og i udskolingen måtte have helt nye skemaer. Allerede midt i januar fik udskolingen nye skemaer, og efter vinterferien fulgte mellemtrinnet trop.

»Vi valgte at gøre det, for det var gode input, som kom. Vi brugte den tid, det tog, på at få det til at lykkes. Vi tager det seriøst, når der kommer så velgennemarbejdede input. Det er rigtig godt, at lærerne tager ansvar for det. Så er man klar til at gå langt«, siger skoleleder Henrik Andersen, som allerede nu kan se store fordele ved ændringerne, som blandt andet betyder, at lærerne oftere har dobbelttimer, og at der er skemalagt tid til samarbejde. »Det virker, både i forhold til at det er blevet bedre for eleverne, og i forhold til tillidsarbejdet over for lærerne. Hvis de føler sig hørt, set og forstået, så er det lettere, når der er noget, hvor vi er uenige«, siger Henrik Andersen.

Camilla Dollerup Solvang mærker stor forskel på sin hverdag.

»Før havde jeg fem mellemtimer og skift mellem næsten alle timer. Det tager tid at komme ind i stoffet igen - hvor var vi lige nået til i 8. klasse i biologi? Det er spild af forberedelsestid. Nu ligger alt som dobbeltlektioner undtagen en. Og det fungerer meget bedre. Det er bedre udnyttelse af min tid, og det fungerer også godt for eleverne«.

Men det er ikke sådan, at alle udfordringer er løst med nye skemaer.

»Vikarsituationen halter stadig. Vi er meget pressede. Vi har prøvet at indgå en aftale om vikardækningen i begyndelsen af skoleåret, hvor intentionerne var gode, men vi bliver nødt til at lave det om. Vi har en tilbagefaldsregel om, at elever ikke skal sidde uden en lærer - og der ender vi tit«, siger Henrik Halle.

Udfordrende samarbejdskultur

Henrik Halle har været tillidsrepræsentant på skolen i fire år. Henrik Andersen kom til skolen som skoleleder for to år siden samtidig med arbejdstidslov og skolereform.

Før lov 409 var Henrik Halles rolle i forhold til skolelederen præget af, at de repræsenterede to sider med forskellige interesser, som skulle forhandle. Men han er blevet nødt til at ændre sin tilgang til tillidsrepræsentanthvervet.

»I takt med lov 409 blev jeg nødt til at ændre det. Hvis jeg skal gøre min indflydelse gældende, så skal jeg gøre det på en anden måde. Fokus må være på, at vi sammen skal nå skolens bedste. Derfor bliver man nødt til at nedbryde opfattelsen af en A- og B-side«, siger Henrik Halle.

Og den holdning hilser skolelederen velkommen:

»Jeg er sat i verden for at skabe den bedst mulige undervisning. Det kræver dialog. Når jeg sammenligner med skoler, hvor man ikke vægter dialogen, kan jeg se, at jeg får meget ud af det. Jeg får simpelthen en større forståelse fra lærerne for det komplekse i at drive skole«, siger Henrik Andersen.

Men det er ikke alle kolleger, der har lige stor forståelse for den nye samarbejdskultur mellem leder og tillidsrepræsentant, fortæller Henrik Halle.

»Det stiller mig enormt svært i forhold til kollegerne. Der er nogle, der synes, jeg er lige lovlig meget samarbejdsorienteret, men jeg tror, at det stiller os bedst. Før skulle lederne forhandle med os. Det behøver de ikke mere, så der er ligesom ingen anden vej frem, når alternativet er, at døren bliver lukket«. Han understreger: »Men vi har også haft vores slåskampe. Det kræver det, for at man får en god relation. Det tager tid at lære hinanden at kende. Jeg prøver at påvirke alle processer hele tiden. Jeg føler mig som vand, som altid finder nye veje. Hvis Henrik siger nej, så må jeg prøve at finde en ny vej«.

Frustrationerne på bordet