Danmarks Lærerforening oplever faldende medlemstal og et voksende antal opgaver. For at forberede organisationen til de ændrede vilkår fik foreningens hovedstyrelse på kongressen i 2019 mandat til at udarbejde en strategi ud fra overskriften 'Er vi gearet til fremtiden?'

I december sidste år blev der afsat 4,7 millioner kroner til projektet, der igen blev behandlet på foreningens virtuelle kongres i dag.

Her kom størstedelen af debatten til at handle om, hvordan og hvor meget Danmarks Lærerforenings lokale kredse skal inddrages i den videre proces.

4,7 millioner afsat til projekt, der skal geare DLF til fremtiden

Lærerforeningens hovedstyrelse har beskrevet fem pejlemærker, der har fået overskrifterne "medlemmerne i centrum", "sund økonomi centralt såvel som lokalt", "nærhed" , "lige adgang til ydelser og kvalitet i sagsbehandlingen for alle medlemmer" og "krav og forventninger til sagsbehandling og politisk arbejde".

Pejlemærkerne er konkretiseret i et baggrundspapir, og det førte til en maratondebat på kongressen, hvor punktet - blandt andet på grund af tekniske problemer - kom til at strække sig over mere end fem timer.

Konkrete mål i bilag

Af pejlemærkerne fremgår blandt andet, at hver enkelt lokal lærerkreds bør bestræbe sig på at afsætte hvad der svarer til en fuldtidsstilling til "politisk interessevaretagelse", og at kredsformanden bør bruge hovedparten af sin arbejdstid på politisk arbejde.

Der fremgår desuden, at man bør arbejde for mere ensartede lokale kontingenter. I dag er der 260 kroner i forskel om måneden mellem det højeste og laveste kredskontingent.

Meningen med oplægget fra hovedstyrelsen er ikke at ændre Lærerforeningens struktur, men at bidrage til et fælles fokus på trods af forskellige vilkår rundt omkring i landet, lød det fra næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange.

"Målet er, at alle kredse skal kunne udøve politisk indflydelse", sagde hun.

Det fik flere kredse til at fremsætte ændringsforslag, der i højere grad sikrer, at kredsene kan beslutte, hvordan midlerne skal bruges lokalt.

Kongres: Hvordan håndterer DLF faldende medlemstal og flere opgaver?

"Viden og magt må ikke koncentreres til de få. Medlemmerne skal spille en aktiv rolle og på den måde sikre interessevaretagelsen", lød det fra Katrine Vinther Nielsen fra Århus Lærerforening.

Formand for Greve Lærerforening Tine Beck-Nilsson gav på vegne af kredssamarbejdet Sjælland på tværs udtryk for, at kredsene ikke har været inddraget i tilstrækkelig grad i udarbejdelsen af pejlemærkerne.

Hun foreslog, at det to steder i kongresvedtagelsen bliver præciseret, at hovedstyrelsen i samarbejde med kredsene skal evaluere og udvikle initiativerne i 'Er vi gearet til fremtiden?'. Det bakkede hovedstyrelsen op om, og forslaget blev vedtaget af kongressen.

Det skal ifølge Dorte Lange sende et signal om, at "intet er mejslet i granit", bare fordi det kommer fra hovedstyrelsen.

Formand for Ballerup Lærerforening Kasper Rosenberg Mortensen ønskede desuden, at det bliver præciseret, at udviklingen af organisationen er en proces. Også det forslag blev vedtaget med opbakning fra hovedstyrelsen.

Kredse vil have pejlemærkerne ud

Flere kredse mente dog, at pejlemærkerne burde skrives helt eller delvist ud af vedtagelsen. En af dem var Mads Alnor, formand for Vends Herreds Lærerkreds på Fyn.

"Det er uhensigtmæssigt, at kongresvedtagelsen henviser til bagvedliggende dokumenter. De bliver til politiske og administrative bindinger og kan til enhver tid ændres", sagde han.

Også Kasper Rosenberg Mortensen, Ballerup, og Henning Gebauer fra Herningegnens Lærerforening ønskede markante nedtoninger af pejlemærkernes rolle i kongresvedtagelsen.

"Jeg ønsker en blød kongresvedtagelse, der giver mulighed for fremadrettet drøftelse om, hvad pejlemærkerne betyder, så vi ikke får holdt hinanden op på mere, end vi tænker det kan bære", lød det fra Henning Gebauer.

Alle tre ændringsforslag blev dog nedstemt af kongressen.

Pilotprojekter skal være frivillige

Også Heidi Yoma Rasmussen, formand for Kreds 16, Høje-Taastrup, pegede på udfordringen ved at vedtage en beslutning, der har underbilag, "der forpligter kredsene på ret præcise krav".

Hun hæftede sig i øvrigt ved, at der i hovedstyrelsens strategi er lagt op til pilotprojekter i udvalgte kredse, som skal starte til foråret.

"Det ligner noget, vi oplever i kommunerne, hvor man kan undre sig over store projekter, der bliver sat i gang på baggrund af tilfældige problemstillinger", sagde hun.

Dorte Lange understregede, at hovedstyrelsen har holdt sig til den opgave, den fik mandat af kongressen til  i 2019, og at man undervejs har hentet input fra kredsene. Hun understregede, at pejlemærkerne ikke er en tjekliste.

"Vi kommer ikke i morgen og tjekker træffetid og andet ude i kredsene. Men vi har dem som grundlag til at træffe beslutninger om fælles aftaler om, hvad vi skal kunne som forening", sagde hun.

Hvad angår pilotprojekterne understregede Dorte Lange, at de er tiltænkt som redskab til at indhente erfaringer med, hvad der giver mening i særligt udsatte kredse.

"Vi har gjort os umage med at se, hvor vi kan hjælpe, så der kan frigøres mere tid til lokal politisk interessevaretagelse", sagde hun og understregede:

"Vi udpeger ikke kredse til at være pilotkredse, hvis de er meget imod det".

Inden afstemningen tog Anders Liltorp, hovedstyrelsesmedlem og formand for Rødovre Lærerforening, ordet og understregede, at hele hovedstyrelsen ikke er enig i alle formuleringer i kongresvedtagelsen.

"Når vi som kongres skal beslutte noget, så skal man ikke bagefter kunne fortolke papiret. Alle bør tydeligt og klart kunne se, hvad der er vedtaget og kunne stå inde for det. Det er ikke vedtægtsændringer, men det er vigtigt med bred opbakning til organisationsudvikling. Jeg forbeholder mig retten til at stemme efter min egen overbevisning", sagde han.