Jeg vil gerne tilbage i DLF, fortalte en skoleleder i et brev til hovedstyrelsen. Men reglen om to års ventetid på juridisk og økonomisk bistand bekymrede brevskriveren.

Blandt de væsentlige grunde til at skifte fra Danmarks Skolelederforening, DS, til DLF og Lederforeningen blev det blandt andet i brevet anført: 'Jeg har det dårligere og dårligere med Skolelederforeningens managementprofil. Jeg har det også skidt med, at DS ingen reel forhandlingsret har'. Som 'nok det væsentligste' anførte skolelederen i sin hverdag at opleve et stigende behov for at kunne arbejde tæt sammen om arbejdsbetingelserne på skolen.

Derfor søgte skolelederen nu tilbage i DLF uden karenstid. Den tilladelse fik ansøgeren, og det blev samtidig slået fast, at man ser positivt på andre ansøgninger af samme slags. Men det skete efter en længere debat og afstemning.

Karsten Holst talte som formand for organisationsudvalget varmt for øjeblikkelig genoptagelse uden forbehold.

'For tre år siden var stemningen kørt hårdt op, og en del mente dengang, at Danmarks Skolelederforening kunne få forhandlingsretten og et flertal blandt lederne. Ingen af løfterne holdt'. Dertil kom, fortsatte Karsten Holst, at DLF's kongres besluttede at give lederne en selvstændig foreningsstatus inden for foreningen, samtidig med at lederne fik mulighed for at trække sig ud af kredsenes generalforsamlingsforpligtelser.

'Det er en realitet, at mange ledere har følt sig presset til at melde sig ind i Skolelederforeningen. Man var bange for ikke at kunne være med i det lokale kollegiale samarbejde med andre ledere. Nu er der heldigvis flere, der har opdaget, at fællesskabet er etableret i Lederforeningen, og at det kun er dér og i DLF, man kan få kvalificeret rådgivning og service. Derfor skal vi sige velkommen til lederne igen - uden forbehold', sagde Karsten Holst.

Vivi Hansen sagde, at hendes erfaring som kredsformand er, at lederne langsomt siver tilbage til DLF uden at bede om dispensation for karensbestemmelserne.

Det er sund fornuft og god professionsetik at byde dem velkommen tilbage med fulde rettigheder med det samme, mente Jørgen Stampe, og Niels Christian Sauer fandt det klogt at lade nåde gå for ret, mens Per Sand Pedersen, Lotte Lange og Vibeke Lynge argumenterede imod.

'Jeg har stemt for en generel amnesti i sin tid. Men som en erfaren lærer sagde til en ung kollega: 'Hvis man har truet, skal straffen falde'', sagde Per Sand.

Resultatet blev, at ansøgeren får et ja. Og at andre ledere, der vil ind i DLF igen, vil kunne søge på samme måde og få dispensation. For vedtagelsen stemte 19. Seks var imod.