På pension som ja-siger
Den 17. marts fylder Niels Christian Sauer 65 år. Ved årets udgang stopper han som lærer på Kalbyrisskolen i Næstved, og han regner heller ikke med at genopstille til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, når der er valg sidst på året. Men at han skulle slutte sin karriere som DLF-politiker som ja-siger, havde han aldrig forestillet sig.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Det er godt nok en underlig følelse«, siger han selv. »Men jeg ser i ånden, at vi slider os selv i stykker ved en konflikt, som vi ikke har en kina-mands chance for at vinde«.
Niels Christian Sauer har de seneste dage måttet tage rigtig mange virtuelle tæv i netdebatten på folkeskolen.dk, fordi han ikke har stået fast på sit rungende nej. Men han tror simpelthen ikke på, at lærerne har en chance for at få en ordentlig arbejdsaftale på nuværende tidspunkt.
»Om tre år vil det også for andre end lærerne stå lysende klart, at det ikke hænger sammen med lov 409 og reformen, og så vil vi ikke længere stå over for dem, der har stået fadder til lov 409, fordi der vil være sket en personudskiftning på den anden side af bordet«.
Han ser også nogle muligheder i det papir om lærernes arbejdstid, som KL og DLF er nået til enighed om. »Man har rakt os en lillefinger og lovet bod og bedring. Det har KL nu tre år til at bevise, at de faktisk mener«.
Før skæbneåret 2013 havde Niels Christian Sauer heller ikke drømt om at gå på pension som noget som helst andet end socialdemokrat:
»Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at den undervisningsminister, jeg havde kæmpet for i fem år, kunne stå i spidsen for sådan en massakre på det skolesyn, der har været bærende i det her land. Jeg føler mig i den grad snydt!« siger ekssocialdemokraten om Christine Antorini og hendes folkeskolereform.
