Omverdenen skal overraskes

Man kan godt bruge værdier og idealer, når man diskuterer arbejdstid, mener hovedstyrelsen

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne er mest glade for den tid, de tilbringer med at undervise og være sammen med børnene. Det viser en undersøgelse fra konsulentfirmaet Mercuri Urvall. Udsagnet er også skrevet ind i det værdigrundlag for lærerarbejdet, som bliver fremlagt på DLF's kongres i næste måned. Men hvad sker der, hvis man understreger det, når DLF henvender sig til offentligheden? Risikerer man, at det kommer til at lyde, som om foreningen har glemt, at medlemmerne også skal have forberedelsestid og løn? Den debat var oppe flere gange i løbet af hovedstyrelsesmødet. Kort fortalt handler det om, hvordan man skal gå på de to ben, som DLF består af: Det faglige og det pædagogiske.

Første gang, diskussionen kom, var i debatten om et forslag til kongresresolution, som blev fremlagt af fagligt udvalg. Her skal 'Mål og Værdier for lærerarbejdet' præsenteres for offentligheden. Værdierne skal være pejlemærker i forhold til, hvordan lærerne ønsker, at den nye arbejdstidsaftale skal skrues sammen. Og en af værdierne er, at det er arbejdet og samværet med børnene, der gør livet som folkeskolelærer værd at leve.

'Skulle vi ikke prøve at overraske omverdenen ved for en gangs skyld ikke i første linje at skrive, at folkeskolens udvikling kræver gode rammer? Hvad med at skrive noget om, at lærere gerne vil undervise og være sammen med børnene. Så kan vi jo altid komme ind på betingelserne for, at det kan lykkes', foreslog Lotte Lange, og Anders Bondo Christensen erklærede sig enig.

Men Peter Hess-Nielsen mente, at det er vigtigt at understrege, at forudsætningerne for et godt lærerliv er den fornødne tid og tillid til lærerne - sådan som undersøgelsen viser.

'Vi kan ikke bare sige, at vi vil lave en god skole - og så komme stikkende med regningen bagefter som en anden luskepeter. Det koster jo noget at lave skole', sagde han.

Henrik Billehøj mindede om, at undersøgelser af arbejdstilfredshed viser, at lærere, pædagoger og landmænd er blandt de mest tilfredse: 'Det er jo, fordi det er arbejdets indhold, der er bærende. Derfor skal vi da også have det op på dagsordenen', sagde han.

Vibeke Lynge indskød dog, at det også er vigtigt at sende et signal til lærerne om, at hovedstyrelsen har forstået deres ønsker og frustrationer.

Lotte Lange sagde, at hun ikke er bange for, at medlemmerne vil misforstå en mere positiv udmelding og tro, at DLF nu er blevet ligeglad med løn-og arbejdsvilkår. Debatten endte med, at hovedstyrelsen sendte udkastet tilbage til fagligt udvalg, som vil udarbejde et andet og mere positivt udkast til kongresresolutionen om Mål og Værdier for lærerarbejdet.

Op til hver enkelt

En lignende debat udspillede sig, da hovedstyrelsen skulle vedtage at præsentere profesionsidealerne for kongressen. Professionsidealerne omfatter en række udsagn om, hvordan en god lærer skal opføre sig. Det er netop et ideal, ikke noget, der kan bruges til at vurdere, hvem der er en god lærer. Det er op til den enkelte, understregede Ole Holdgaard, da han fremlagde det endelige udkast for hovedstyrelsen: 'Gå ud og gør alle mennesker kristne. Det er en simpel opgave i forhold til at få alle lærere til at følge professionsidealerne. For det er jo i sidste instans op til hver enkelt at finde ud af, hvad idealerne betyder for netop ham', sagde han.

'Her har vi nogle idealer, som er selve lårknoglen i det pædagogiske ben. Havde vi haft disse idealer for ti år siden, ville vi aldrig have fået U-, F- og Ø-tid. For det er udtryk for en ren lønmodtagertankegang. Jeg tror dog, at en del lærere vil reagere med blufærdighed på idealerne. På lærerværelser kan man høre dem omtale sig selv som frontsvin. Jeg kan godt forstå dem', sagde Niels Chriastian Sauer.

Peter Hess-Nielsen var også her betænkelig ved at stille sig for meget på det pædagogiske ben: 'Jeg er betænkelig ved, at vi vedtager disse idealer. Den selvforståelse, inderliggørelse og personliggørelse af lærerrollen, som ligger i idealerne, er stor. Vi går ud med et ambitionsniveau, der lægger et stort pres på den enkelte - ikke bare fra ledelsen, men også fra kolleger. Vi skal være parate til at tage os af dem, der vil blive trynet med idealet. På den anden side kan jeg da ikke stemme imod, at man skal være en god lærer og et godt menneske. Så jeg vil undlade at stemme', sagde han.

Trine Barfod: 'Hvis nogen definerer sig selv som et frontsvin, har de da netop brug for nogle idealer og for at minde sig selv om, hvorfor de er lærere'.

Alle i hovedstyrelsen på nær Peter Hess-Nielsen stemte derefter for professionsidealerne.