Nyt fra DLF: Friskoler skal ikke være konkurrent til folkeskolen
De frie skoler er et alternativ til folkeskolen, og hvis det skal fortsætte sådan, kræver det opbakning fra politikerne til folkeskolen, lyder det fra DLF’s formand, da friskoler blev vendt på hovedstyrelsesmødet i maj.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De frie skoler ønsker at være et alternativ til folkeskolen, de ønsker ikke en afvikling af folkeskolen. Men det kræver en politisk opbakning til skolen. Og ikke kun at man laver reformen, men også at man bakker den op i forhold til de opgaver, den har. Sådan konkluderer Anders Bondo efter en debat i hovedstyrelsen om de frie skoler.
I de senere år er der kommet flere frie skoler til, og tilsvarende går flere børn i friskole end tidligere. På hovedstyrelsesmødet i DLF debatterede politikerne de frie skolers og folkeskolens arbejdsmæssige, faglige og sociale ansvar på baggrund af resultaterne fra en intern arbejdsgruppe.
»Verdens bedste folkeskole«
»Vi ønsker en stærk folkeskole, og de frie skoler ønsker en stærk folkeskole. Politikerne siger, at vi skal have verdens bedste folkeskole. Så må man forholde sig til, hvordan skolen så har mulighed for at lykkes med det. Vi ønsker ikke at anbefale, at man afvikler folkeskolen, snarere tværtimod. De frie skoler ønsker heller ikke en afvikling af folkeskolen, de ønsker at være et alternativ«, siger formand Anders Bondo Christensen efter mødet.
»Hvis folkeskolen skal kunne lykkes med sin opgave og dermed sikre, at forældrenes opbakning til folkeskolen er intakt, så må politikerne gå ind i det«, siger Bondo.
Svært at se, hvordan elever klarer sig
I debatten kom det frem, at det kan være svært at sammenligne afgangskaraktererne mellem de frie skoler og folkeskolen. Mange frie skoler går kun til og med 6.-7. klassetrin, og eleverne bliver derfra spredt til folkeskole, anden friskole eller efterskole. Friskolerne kan også fravælge de nationale test. På denne måde kan en del af eleverne holde sig »under radaren«, og det er derved svært at skabe et billede af, hvordan elever på frie skoler klarer sig.
Endvidere kunne arbejdsgruppen fortælle, at privatskolerne er mere polariserede end folkeskolen. Der er både privatskoler med overvejende resursestærke forældre og skoler med overvejende resursesvage forældre.
Det blev besluttet, at udviklingen i de frie grundskoler skal følges over de næste år, for at se om reformen har en indvirkning, blandt andet på hvor stor en andel af eleverne der går i privatskoler.
