Kandidat: Folkeskolen bliver ikke bedre end lærernes arbejdsvilkår 

Hvorfor stiller du op?

"Det gør jeg, fordi jeg tænker, at det giver større mulighed for at påvirke de landspolitiske dagsordener. Der tænker jeg eksempelvis på kommunernes økonomi, styring og arbejdsmiljø. Og så fordi jeg gerne vil bidrage med de erfaringer, jeg har fra arbejdet i Københavns Lærerforening med fx Ny start-samarbejdet og skolepolitiske dagsordener".

"Noget af det, jeg har arbejdet rigtig meget med, er samarbejdet med andre fagforeninger, og det vil jeg rigtig gerne være med til at binde sammen med det, der foregår i toppen af FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation, red.)", siger Inge Thomsen og fortæller om, hvordanr de københavnske fagforeninger i fællesskab organiserede faneborgen foran Forligsinstitutionen under et meget langt OK18-forår.

"Det gav et godt samspil mellem de forskellige led i fagbevægelsen, og jeg mener, det havde betydning for forløbet". 

Opfatter du dig som repræsentant for København?

"Jeg er jo næstformand i København, og jeg vil selvfølgelig tage synspunkter derfra med ind i hovedstyrelsen, men når det er sagt, er København jo ikke en isoleret ø i Danmark. Det, der har betydning for vores lærere og børnehaveklasseledere har jo også betydning for resten af landet. Vi skal have en attraktiv folkeskole i hele Danmark, hvor der investeres og ikke konstant spares".

Kandidat: Kampen for en central arbejdstidsaftale er ikke forbi

Hvad er det vigtigste budskab fra dig, når det gælder spørgsmålet om lærernes arbejdstid?

"At vi senest ved OK21 skal have en centralt aftalt arbejdstidsaftale, og så skal vi allerede næste år se tegn på, at KL vil noget. Vi skal sikre nogle grundvilkår, uanset om man arbejder i den ene eller den anden kommune".

"For mig er det vigtigste, at vi sikrer, at der er en sammenhæng mellem de opgaver, de forventer, at vi udfører og den tid, der er til rådighed".

Hvad hvis I ikke ser de tegn hos KL?

"Jeg vil sige det sådan, at vi skal klø på og blive ved med at arbejde for det, og hvis vi så ikke ser, at KL rykker sig, så skal vi lægge mere pres på og fortsætte med at involvere resten af fagbevægelsen", understreger Inge Thomsen og tilføjer, at hun har et klart billede af, at lærerne får mere og mere medvind for deres synspunkter.

Ønsker du en fem-årig læreruddannelse?

"Ja, men ind til det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at vi arbejder for, at der er kvalitet i den fire-årige læreruddannelse. Der er ikke nok undervisning mange steder - ned til 12 timer om ugen - det er ikke godt nok. Der skal være undervisning nok til, at når de kommer ud som uddannede lærere, så er de rustede til at arbejde som lærere. Og så synes jeg faktisk, det er vigtigt, at vi får genindført linjefaget specialpædagogik. For der er hårdt brug for lærere med den viden".

Er folkeskolen blevet talt for meget ned, og skal DLF gøre noget for at tale folkeskolen mere op?

"Vi skal hverken tale skolen op eller ned, vi skal tale om den, som den er. Folkeskolen har altid været til debat, og det tror jeg er sundt nok. Der vil være en debat om, hvad det er for en skole, vi som samfund ønsker, og hvor mange penge vi vil bruge på den. Det, vi skal, er at involvere os i den debat, og jeg synes, at det arbejde, vi har lavet med folkeskoleidealet, er meget vigtigt i den sammenhæng", siger hun med henvisning til det bud på idealet for en folkeskole, som Lærerforeningens kongres skal behandle i begyndelsen af oktober.

"DLF har gjort rigtig meget for at få indflydelse på, hvilken retning skolen skal i - det har været op ad bakke, men jeg oplever, at flere og flere forstår vores synspunkter. Så jeg ser en lysere fremtid for os lærere og folkeskolen for mig!"