Lederforeningen skal have mulighed for at være mere synlig.

De lokale ledernetværk skal alle steder inddrages aktivt, når ledernes forhold forhandles.

Lederforeningen må sikres mulighed for at planlægge sin økonomi over flere år ad gangen.

Med disse tre konklusioner opsummerede Karsten Holst meldingerne fra fire regionale dialogmøder med kreds- og lederforeningsrepræsentanter, som han har deltaget i som formand for organisationsudvalget.

Lederforeningens formand var helt enig. 'Det er en meget loyal gengivelse af, hvad der har været diskuteret', sagde Færk og drog paralleller til debatten på Lederforeningens repræsentantskabsmøde. (Referat i Folkeskolennummer 10 og formandens beretning på www.folkeskolen.dk).

Hovedstyrelsen traf ingen beslutninger om ledernes organisatoriske placering i foreningen, da emnet blev diskuteret i sidste uge. Det var heller ikke meningen. Sagen skal evalueres på DLF's kongres i oktober, og de første års erfaringer med en selvstændig lederforening bliver i øjeblikket diskuteret i lokalkredse og ledernetværk som en del af kongresforberedelsen.

'Bestyrelsen i Lederforeningen udsendte et oplæg før vores repræsentantskabsmøde. Det har givet den debat, vi håbede på', sagde Jens Færk og understregede, at der er store forskelle på, hvordan arbejdet foregår lokalt. Nogle steder deltager ledernetværkets formand i samtlige forhandlinger om lederforhold, og der sættes to underskifter på aftalen - netværksformandens og kredsformandens. Andre steder er lederne højst utilfredse med kredsens arbejde og føler sig oversete.

'Der er kommuner og kredse, hvor der foregår et godt samarbejde, både om forhandlinger, om møder og kurser og om økonomi. Men jeg har desværre også eksempler på, at ledere føler, at de må stå med hatten i hånden for at få penge til deres aktiviteter. Det er ikke holdbart, og det må kongressen forholde sig til', sagde Jens Færk. Han mente, at mange ledere i storbyerne ønsker, at det lokale ledernetværk skal kunne forhandle selvstændigt, mens ledere i små kommuner er glade for det tætte samarbejde med lokalkredsen.

Karsten Holst gav eksempler på, at lederrepræsentanter nogle steder må yde en masse gratisarbejde, fordi kredsen ikke viser forståelse for problemerne.

'Jeg har talt med en skoleleder, som har en fortid som kredsformand. Hun har aldrig før arbejdet så meget for sin organisation og fået så lidt for det', sagde Karsten Holst. Den slags problemer skal løses, understregede han.

På samme måde understregede Anni Herfort, at Lederforeningen selvfølgelig må have stort råderum til at handle aktivt. Lederne skal inddrages aktivt i forhandlinger om ledernes forhold.

'Det fremgår tydeligt af de retningslinjer, kongressen i sin tid vedtog. Det er altså ikke vedtægtsændringer, der trænger sig på. Men det må tydeliggøres, at lederne som en selvfølge skal spille en vigtig rolle i alle forhandlinger om ledelse og om lederes løn- og arbejdsforhold', sagde formanden. Hun fremhævede, at Lederforeningens økonomi skal langtidssikres, så den kan sikre sit personale og bruge tiden på de nødvendige politiske aktiviteter og på at støtte medlemmerne.

John Illum nævnte eksempler på, hvad han kaldte løgn og pression i propagandaarbejdet fra repræsentanter for den gule fagforening.

'Der er ledere, der er blevet uhyggeligt presset', sagde han.

Vibeke Lynge og Anders Bondo Christensen gav en række eksempler på mødesamarbejde mellem kredse og Lederforeningen, som fungerede fremragende, og som er med til at skabe en fælles dialog om skolens udvikling og om det fælles og det modsætningsfyldte mellem ansatte og ledere. Per Sand Pedersen understregede, at hovedstyrelsens medlemmer har et ansvar for at sætte ind de steder, hvor samarbejdet ikke fungerer.

'Dér må vi udvise ledelse, så arbejdet kommer til at fungere for både lærere og ledere. Det skylder vi alle parter', sagde han.

-th