Næsten halvdelen af lærerne plejer at stemme til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelsesvalg. Men i år, hvor det for første gang er elektronisk afstemning på dlf.org, er der halvvejs i perioden kun 15,46 procent, der har stemt. Sidste chance er på tirsdag den 6. december inden kl. 16.

Formand for DLF's organisationsudvalg Per Sand håber, at stemmeprocenten kommer højere op.

"Det er ret skuffende. Og jeg har selvfølgelig spekuleret meget over, hvad der er årsagen. Der er ikke mange kandidater, og så må vi nok også bare erkende, at det ikke er det, der interesserer lærerne mest. Lærerne går op i deres arbejde, og så stoler de på, at deres tillidsrepræsentant og deres lokale kredsformand arbejder for dem. Afstanden til hovedstyrelsen er nok større, end vi tror", siger han.

Han mener ikke, at den lave stemmeprocent skyldes, at lærerne ikke kan finde ud af at stemme elektronisk. Men en forskel med den elektroniske form er, at det kræver, at hver lærer aktivt går ind og stemmer.

"Vi ved jo, at tillidsrepræsentanter og kredsformænd mange steder har været meget aktive i forhold til at opfordre lærerne til at få stemt og samlet sedlerne sammen. Det billede, vi får her, er i virkeligheden meget mere reelt".

Kun 130 ud af de i alt 1765 arbejdspladser i DLF's valgbarometer har på nuværende tidspunkt en stemmeprocen over 50. Ud af disse, er der dog 24 arbejspladser, hvor samtlige stemmeberettigede har afgivet deres stemme.

"Hvis vi ikke kommer op i nærheden af den procent vi plejer, så synes jeg, vi må overveje, om det er den rigtige måde, vi opstiller kandidater på. Om det er smart, at kredsen peger på en kandidat. Det giver jo stof til eftertanke, når så mange ikke har fået stemt endnu", siger Per Sand Pedersen.