Her er en positiv!'Det overraskede udbrud kommer fra Vibeke Lynge, mens hun står og læser postkort på væggene i hovedstyrelsessalen.

1.400 postkort sendte medlemmerne til Dafolo som en del af DLF's udviklingsprojekt. Et bredt udvalg hang i anonymiseret form på væggene, da hovedstyrelsen mødtes i sidste uge.

De positive postkort fra medlemmerne var i mindretal, men flere hovedstyrelsesmedlemmer udtrykte forundring over, at mange af besvarelserne var meget lange, grundige og nuancerede. De havde frygtet, at kortene ville indeholde korte fyndige budskaber, der blot gav udtryk for frustration eller var pjattede.

Frustrationen er der bestemt. Og arbejdstidsaftalen fylder meget.

'I lytter! Det kan I ikke overbevise mig om mere', står der på et kort.

I hovedstyrelsen var debatten delt i fire emner ud fra dét, der fylder mest i postkortudsagnene. Syv hovedstyrelsesmedlemmer - alle fra Udviklingsprojektets opfølgningsgruppe - holdt oplæg.

'1.400 postkort er ikke mange set ud af hele medlemsskaren', sagde Astrid Schjødt Pedersen, formand for Udviklingsprojektet.

'Men vi kan også vende det om og sige, vi har fået 1.400 læserbreve, vi ikke ellers ville have fået'.

Per Sand Pedersen og Ole Skov talte om kommunikation og synlighed. Ole Skov sagde, at han blev deprimeret, når han læste, at hovedstyrelsen ikke tager medlemmerne alvorligt, og at man ikke ved nok om medlemmernes vilkår og livet på skolerne.

'Var det en mulighed, at vi kun var frikøbt på deltid, så vi var mere ude på skolerne. Det ville da være et signal om, at vi tager det alvorligt', sagde Ole Skov.

Per Sand hæftede sig ved, at mange tilsyneladende ikke opfatter sig selv som en del af foreningen.

'Jeg synes også, jeg læser, at mange ikke udnytter de muligheder, de har for at påvirke', sagde han.

I debatten foreslog Karsten Holst, at man indimellem måske kunne springe et led i hierarkiet over.

Andre fremhævede, at de forskellige led ofte føler sig sprunget over i dag. For eksempel når man beslutter at holde 35 møder for tillidsrepræsentanterne, så mener flere kredsformænd, at de er blevet sprunget over, og at de nu mangler en viden, som tillidsrepræsentanterne har fået.

'Vi kan ikke kommunikere os ud af problemerne', sagde Lotte Lange.

'Der skal ske ændringer. Hvis folk er tilfredse med deres arbejdsforhold, så fungerer kommunikationen også bedre'.

Bekymret for DLF's fremtid

Overenskomsten og arbejdstidsaftalen var næste emne. Vivi Hansen og Kurt Abildgaard var oplægsholdere.

'Højst utilfredsstillende, asocial, lousy, grotesk, til grin, katastrofe, elendig, makværk', læste Vivi Hansen op fra listen over udsagn om arbejdstidsaftalen.

'Der er ikke noget, der kommer bag på mig. Det er dét, jeg hører hver dag. En skriver, at efter at have indgået sådan en aftale skal formanden gå, en anden skriver, at ligegyldigt hvad hovedstyrelsen anbefaler fremover, så vil vedkommende stemme imod eller ikke følge anbefalingen'.

Kurt Abildgaard fortalte, at flere udsagn går på, at kommunerne har misbrugt aftalen.

'Det vil jeg skrive under på', sagde han.

Anders Bondo Christensen sagde, at DLF's troværdighed er tabt, og at han er dybt bekymret for foreningens fremtid.

'Man bliver helt trådt flad, når man hører dette, men det er os, der er den politiske ledelse, så det er os, der skal se, hvordan vi kommer videre', sagde Anni Herfort.

'Vi skal bruge disse udsagn. Er det demokrati, hvis formanden går af? Dét skal vi diskutere. Og vi skal diskutere vores politiske uenighed. Har for eksempel Niels Christian Sauer samme forklaring på de utilfredse medlemmer, som jeg har? Desuden må vi vurdere, om vi ikke skyder med spredehagl her i hovedstyrelsen. Vi bliver nødt til at prioritere'.

Direkte valg

'Jeg blev glad, da jeg læste, at medlemmerne ønsker decentraliseringen stoppet', sagde Ole Holdgaard, der sammen med Peter Hess-Nielsen holdt oplæg om det strukturelle og opgavefordelingen.

'Kun enkelte ønsker mere decentralisering. En skriver, at 95 procent bør aftales centralt'.

Ellers fremhævede de, at nogle mener, kontingentet er for højt, og at Folkeskolenudkommer for tit. Flere kom med forslag om, at hovedstyrelsen sidder i fire år og udvalgsformændene i to år. Også direkte valg til formandsposten var på tale.

'Jeg har svært ved at forestille mig en mere svinsk valgkamp til formandsposten end nu, når man hører, hvad der sker i krogene på kongressen', sagde Niels Christian Sauer.

'Men den debat må vi tage. Mange peger på direkte valg. Og det siger jeg ikke, fordi jeg nødvendigvis ønsker mig en anden formand'.

De unge, nye lærere var sidste punkt i oplæggene, og det stod den afgående formand for Lærerstuderendes Landskreds, Rasmus Møller, for.

'DLF må forholde sig til det ambitiøse samfund. Det er ligesom med Nettet, man må prøve at matche den enkeltes profil', sagde han og talte om unge, der søger job i skolen, fordi den kan tilbyde dem den personlige udvikling, de ønsker. Han talte om at flytte sig, finde nyt arbejde, ny udvikling for så eventuelt senere at vende tilbage. Om at forskellige segmenter skaber dynamik i folkeskolen.

'Et segment er unge, ugifte, nyuddannede uden børn, et andet er lærere med ti års erfaring og børn, et tredje er ældre lærere med voksne børn', sagde Rasmus Møller.

Debatten om Udviklingsprojektet sluttede med godkendelse af en tidsplan. Der skal ikke ske vedtægtsændringer til denne kongres. Der skal sættes gang i medlemsdebatter om de konkrete emner, og det skal skitseres, hvad der skal ske på de følgende kongresser. Desuden skal kongressen tage stilling til Dafolos rapport og hovedstyrelsens forslag til kongresvedtagelser på området.

hela

Svævende organ'

Folkeskolen er et frit i luften svævende organ', sagde Peter Hess-Nielsen på hovedstyrelsesmødet.Han kritiserede, at politikerne ikke havde styr på bladets artikler.'Folkeskolen har været fyldt med artikler om, hvor godt det er, når pædagoger og lærere arbejder sammen. Jeg siger ikke, at der skal være censur, men der er en klar afgrund imellem, hvad vi kan bruge medlemsbladet til, og hvad medlemmer-ne kan bruge det til', sagde Peter Hess.