Det er en noget stridbar linie, kongressen har lagt, lad os dog finde en smidig ordning, som vi kan leve med i dagligdagen.

- Stik piben ind og følg kongresbeslutningen.

De to udtalelser kom fra samme mund, men under to forskellige punkter på den gamle hovedstyrelses sidste møde i december.

Når det drejede sig om 'skoleovertagelser', argumenterede Jørgen Stampe for en smidig tolkning af kongresbeslutningen, men når det drejede sig om decentral løn, var han hardliner.

Men ingen af hans udtalelser fik lov til at stå uimodsagt.

- Hvad er det for en fagpolitisk linie, der giver den forskel, spurgte både Mikkel Michelsen og Henrik Billehøj.

Problemerne med skoleovertagelser bliver behandlet i den nye hovedstyrelses faglige udvalg, der skal søge at se på de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder, som lærerstuderende kan få ud af ordningen, og holde dem op mod de pædagogiske og fagpolitiske problemer, som skoleovertagelser også kan give.

- Mange studerende går med til at overtage skoler, fordi uddannelsens praktik ikke er god nok, sagde de lærerstuderendes formand, Hanne Holm Nielsen.

- Vi kan under ingen omstændigheder acceptere, at studerende overtager skoler som lønarbejde, men hvis der kan laves ordninger, som giver dem praksis-erfaringer, som kan bruges som en del af studiet, så er det da fint, mente Rigmor Jark.

Hvad sagde Østergaard

- Hvorfor blive ved med at diskutere, hvordan der kan klemmes flere penge ud af den decentrale ordning, når kongressen har lagt linien, spurgte Rigmor Jark, da blandt andre Eigil Christensen, Bjarne Krogh, Bjarne Nielsen og Henrik Billehøj stillede en række opklarende spørgsmål om, hvordan kongresbeslutningen om foreningens holdning til decentral løn skal tolkes.

- Lige efter overenskomstforhandlingerne spurgte jeg Jørn Østergaard, om aftalen betød, at vi kunne fastsætte retningslinier, som ville betyde, at vi slet ikke brugte af de decentrale penge, og han svarede ja, sagde Rigmor Jark.

Hvis det ikke holder, så må det frem i lyset, for så er situationen en anden. Enten kan organisationerne fastsætte retningslinier, eller også kan de ikke, mente hun.

Eigil Kristensen var enig med Rigmor Jark om, at Jørn Østergaard havde svaret sådan om foråret, men Anni Herfort mente ikke, at han havde været så definitiv, for så var svaret ikke korrekt.

- Foreningen udsender retningslinier om, hvordan der lokalt kan forhandles med kommunerne, sagde hun og understregede, at hun har tillid til at kredsene overholder KTO-aftalen.

- Det kan da ende med, at vi er nødt til at indkalde til en ekstraordinær kongres om sagen, mente Kristian Fløj-Jensen, men Jørgen Stampe så ingen problemer.

- Der foregår et politisk spil, og vi vidste da godt, at de penge, vi ville sige nej til, går til andre kommunale lønmodtagergrupper, men der er jo en musefældeklausul, der sikrer, at vi kan få de fleste af pengene tilbage ved næste overenskomst, sagde han.

Leder- og ledelsespolitik

Skoleledernes arbejdsvilkår er ændret kraftigt de seneste år, derfor må DLF servicere medlemmer i lederstillinger anderledes end tidligere, og der skal både udvikles en ledelses- og lederpolitik, besluttede hovedstyrelsen. Ledelsespolitik definerer man som foreningens opfattelse af, hvad der er god ledelse i folkeskolen, mens der med lederpolitik menes foreningens politik over for medlemmer, der er ledere.

Krav til psykologisk rådgivning

- En kommunes PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning. Redaktionen. ) må ikke blive så lille og smal, så den ikke har den nødvendige tværfaglige ekspertise, sagde Bjarne Nielsen, da han gav en statusrapport over, hvor langt Undervisningsministeriets PPR-udvalg er kommet. Udvalget blev nedsat i august 1993, fordi DLF pegede på en række problemer.

- Vi må kræve, at PPR er en selvstændig enhed med egen psykolog-faglig leder, understregede Bjarne Nielsen og fremhævede, at mange forældre lægger stor vægt på denne uafhængighed. De vil have hjælp og rådgivning fra mennesker, som tænker fagligt, før de tænker på kommunens økonomi. Derfor dur det ikke, at PPR-kontoret bliver en underafdeling under en skole-, børne- eller socialforvaltningschef. PPR-rådgivning kræver en selvstændig psykologisk leder.

Og så må det helt afgørende selvfølgelig være, at alle kommuner skal kunne yde den PPR-dækning, som forudsættes i skolelovgivningen. Og i den sammenhæng er den psykologiske rådgivning i forhold til skolegang og undervisningen stadig det helt centrale område. Undersøgelser viser, at kun ved hver 25. henvisning til skolepsykologen er der behov for samarbejde med socialkontorets personale, understregede Bjarne Nielsen, som har repræsenteret DLF i det ministerielle udvalg.

Vidtgående specialundervisning

Han rapporterede også fra landsudvalget for vidtgående specialundervisning, som i perioder har arbejdet både grundigt og langsomt. Udvalget blev nedsat allerede i 1989 på den daværende undervisningsminister Bertel Haarders initiativ, og indtil nu har det holdt 35 møder. Opgaven var at forberede en udlægning af den vidtgående specialundervisning fra amter til kommuner, og allerede i februar 1990 var man klar med et forslag, men De Samvirkende Invalideorganisationer var ikke overbevist om, at kvaliteten kunne sikres, så forslaget blev aldrig gennemført. Fra sommeren 93 til januar 95 holdt udvalget pause, og imens fortsatte den glidende decentralisering.

Der har efterhånden udviklet sig et meget uensartet kvalitetsniveau, og der kommer flere og flere klagesager. Både DLF og De Samvirkende Invalideorganisationer har gentagne gange kritiseret forholdene, og undervisningsminister Ole Vig Jensen ønsker derfor nu, at der skal stilles forslag om ændringer.

- Hvis DLF skal kunne anbefale et nyt system, hvor kommunerne overtager beslutningskompetencen, så må forældre og børn have klare rettigheder, og afgørelserne skal kunne ankes til en institution uden for kommunen, understregede Bjarne Nielsen.

Den kommunale PPR-rådgivning skal kunne arbejde på et fagligt kvalificeret grundlag, og man må kunne trække på den fornødne specialrådgivning.

- Det må stå helt klart, hvem der har ansvaret for, at der er plads på specialskoler i centerklasser og så videre. Og så må finansieringssystemet modvirke 'økonomitænkning', understregede Bjarne Nielsen.

Hovedstyrelsen tilsluttede sig hans synspunkter, men flere medlemmer udtrykte stor skepsis. De frygtede, at en række kommuner ikke ville leve op til ansvaret.

- Det drejer sig om et lille, men uhyre sårbart område, netop derfor er det så vigtigt, at ansvaret slås fuldstændig fast i loven, understregede man.