DLF's folkeskoleideal kan være med til at tydeliggøre over for politikerne, hvad det er, folkeskolen skal kunne, mener Bjørn Hansen, der stiller op til endnu en periode i hovedstyrelsen.

Genopstiller: Lærerne shopper rundt efter gode arbejdsforhold

"Vi har en rokadetilstand, hvor lærerne ofte søger hen til andre skoler for at lede efter et bedre arbejdsmiljø", siger Bjørn Hansen, der genopstiller til lærernes hovedstyrelse.

Offentliggjort

Hovedstyrelseskandidat

Bjørn Hansen, 64, bor i Holbæk og har siddet i hovedstyrelsensiden 2008, fra slutningen af 2011 til og med 2017 som formand forundervisningsudvalget, nu som medlem af organisations- ogarbejdsmiljøudvalget.

Danmarks Lærerforening skal vælge ny hovedstyrelse for2020-24 sidst på året i år. Man kan stille op som kandidat frem tilden 15. november. Folkeskolen.dk interviewer alle de opstilledekandidater og tilbyder dem en blog på  folkeskolen.dk/hovedstyrelsesvalg

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor stiller du op igen?

"Det gør jeg, fordi jeg stadigvæk har lyst til at sikre et ordentligt arbejdsmiljø og nogle ordentlige aftalte rammer for alle vores medlemsgrupper i Danmarks Lærerforening. Vores aftaler er nemlig ikke gode nok i dag. Vi har en rokadetilstand, hvor lærerne ofte søger hen til andre skoler, for at lede efter et bedre arbejdsmiljø. Derfor skal vi have politikerne og kommunerne til at indse, at der er brug for større medinddragelse, hvis vi skal have vores arbejdsglæde tilbage".

Opfatter du dig som repræsentant for en bestemt gruppe eller et bestemt lokalområde?

"Jeg opfatter mig som repræsentant for alle medlemmer, og jeg - og hovedstyrelsen - skal kunne varetage alle medlemmers interesser. Men jeg har naturligvis et bagland i de midt- og vestsjællandske lærerkredse, som er utroligt vigtigt for mig. Som hovedstyrelsesmedlem giver det nemlig en mulighed for at komme ud til lærerne og tage lokale synspunkter og problematikker med ind i mere centrale spørgsmål. Det samme gør sig også gældende den anden vej, hvor jeg kan komme ud og fortælle om det, vi arbejder på centralt i Danmarks Lærerforening for medlemmerne".

Hvad er det vigtigste budskab fra dig, når det gælder spørgsmålet om lærernes arbejdstid?

"Lærerne arbejdstid skal være aftalt i en overenskomst af de parter, den omfatter. I den aftale skal der være en balance mellem lærernes forberedelse og deres undervisningstimer. I skoledagen skal der også være plads til et professionelt råderum hos læreren, så man for eksempel har mulighed for at gå til søen og undersøge den i godt vejr, frem for i regnvejr. Det vil i sidste ende også være til gavn for eleverne. Indtil videre ser jeg optimistisk på, at det lykkes at lave en aftale. Jeg tror, at tiden er inde nu. Blandt andet er det med manglen på uddannede lærere, blevet tydeligere for politikerne, at de er nødt til at gøre noget".

Ønsker du en fem-årig læreruddannelse?

"Jeg går ind for en femårig læreruddannelse. Men det bliver en langtrukken proces at få, og derfor må vi ikke stirre os blind på den. Vi er også nødt til at tage fat på den nuværende læreruddannelse, for den trænger virkelig til en forbedring. Lige nu har de studerende alt for få undervisningstimer, for lidt kontakt med underviserne og modulopbygningen giver dårligvilkår for et godt studiemiljø. Det skal der rettes op på, for vi kan ikke undvære nye lærere".

Genopstiller: DLF satte dagsorden i opgøret med målstyring 

Er folkeskolen blevet talt for meget ned, og skal DLF gøre noget for at tale folkeskolen mere op?

"Folkeskolen er ikke talt ned. Problemet har i højere grad været, at man har snakket om folkeskolens problemer, og hvad folkeskolen faktisk kan gøre, i nogle fragmenter. Her tror jeg, at Folkeskoleidealet kan gøre situationen bedre. Politikerne er ikke før blevet præsenteret for, hvad folkeskolens opgaver er i en så klar sammenhæng, og forhåbentlig kan det få dem til at indse, hvilke resurser, der skal til, for at folkeskolen kan løfte opgaven".