Gamle fjender mødes

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Lærerforening, pædagogernes forbund BUPL og forældrenes organisation Skole og Samfund er slet ikke så uenige om, hvad en børnehaveklasse skal indeholde. Men hvis de tre organisationer ikke kan sætte sig pænt ned sammen og blive enige om i fællesskab at påvirke regeringen, så er skrækscenariet, som i hvert fald Kolding Lærerkreds ser det, at partiet Venstre vil flytte den nuværende 1.-klasse-undervisning ned i børnehaveklassen, så skolestartsalderen sænkes, i direkte modstrid med hvad lærere, pædagoger og forældre mener.

Kolding Lærerkreds har skrevet til DLF og opfordret til at tage et initiativ, og i hovedstyrelsen er man fuldkommen enig. Og det er så heldigt, at der allerede er aftalt et møde med BUPL på højt niveau den 9. september, hvor man skal diskutere både konsekvenser af Skive-dommen og skolestart mere generelt. Og hovedstyrelsen har også lovet at tage en skolestartssnak med Skole og Samfund ved førstgivne lejlighed.