Det er hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening (DLF), der netop har besluttet at indkalde foreningens delegerede til en ekstra kongres den 7. juni i København ud over den årlige kongres, der holdes til oktober.

Lærerne stemmer mellem den 25. maj og 3. juni om det overenskomstforlig, der blev indgået store bededag.

Den ekstraordinære kongres er planlagt til få dage efter, at resultatet af urafstemningen foreligger. Ifølge lærernes formand Anders Bondo Christensen vil der uanset udfaldet af afstemningen være brug for at drøfte resultatet.

Sidste kommunale forlig på plads: Mere til børnehaveklasselederne 

"Hvis det bliver et ja, er det helt afgørende, at vi som organisation er parat til at bruge de muligheder, der ligger i OK18-aftalen. Og det kan vi ikke vente helt til oktober på", siger Anders Bondo og uddyber:

"Jeg er rigtig glad for, at mange kommuner allerede før, at aftalen er godkendt, står klar til at styrke samarbejdet lokalt. Nu skal vi sikre, at det sker alle steder", siger han.

Ved den kommende urafstemning skal lærere blandt andet stemme ja eller nej til aftalen om at nedsætte en kommission, der skal komme med anbefalinger til nye arbejdstidsregler for lærerne. Kommissionens anbefalinger skal være udgangspunkt for efterfølgende forhandlinger mellem Lærerforeningen og KL.

Bondo: Der er mange ting, der presser i dagligdagen

Et ja ved urafstemningen vil ifølge Anders Bondo betyde, at kongressen blandt andet vil tage fat på en snak om de kommende forhandlinger. Men der skal også drøftes andre emner, fortæller han.

"Der er rigtigt meget andet end kun arbejdstiden, som presser i dagligdagen. Læringsplatforme, læringsmålstyret undervisning, nationale test osv. er alt sammen noget, lærerne er frustrerede over. Aftalen med KL giver os en ny mulighed for at åbne diskussionen op om, hvad er det, vi skal med skolen? Den skal vi tage", siger han.

Ny kommissionsformand: Der er brug for en ny toneart i arbejdstidsdebatten 

Anders Bondo peger på, at folkeskolen tidligere var en didaktisk-orienteret skole. Men siden har blandt andet læringsmål ændret skolen til at være det, han kalder curriculum-styret. En udvikling, der skal vendes nu, siger han.

"Curriculum-styringen i sin mest ekstreme form, passer meget præcist til lov 409. Hvorfor skal man have forberedelsestid, når vi har nogle klare mål og nogle færdige undervisningsforløb, som lærerne bare kan fyre af", siger han og peger på, at især reduktionen af de bindende Fælles Mål er udtryk for, at udviklingen kan være ved at vende.

KL lover godt samarbejde 

"Nu skal vi diskutere, hvordan bruger vi denne her fælles forpligtigelse til en ny start for folkeskolen, og hvordan kan vi være med til at sætte skub i den udvikling, der er på vej. Det skal vi bruge kongressen på".

Ender lærerne med at stemme nej til overenskomstforliget, bliver dagsordenen for kongres en noget anden:

"Hvis det skulle blive et nej, står vi i en situation, hvor vi skal finde ud af, hvad DLF's svar skal være. Og så skal vi også kigge på; hvad er konfliktgrundlaget? Hvad er vejen frem? Så her vil det også være vigtigt, at vi får foreningens øverste myndighed, som er kongressen, ind for at sige: hvad er organisationens svar på situationen?"