På nuværende tidspunkt er der flere mænd end kvinder i hovedstyrelsen. Det kan ændre sig ved hovedstyrelsesvalget i denne måned.

Absolut sidste chance for at stille op til hovedstyrelsen

I morgen udløber fristen for at stille op til hovedstyrelsesvalget i Danmarks Lærerforening. Indtil nu har kun 13 kandidater meldt sig, men konsulenter i DLF regner med, at der i løbet af i dag og i morgen kommer en del flere.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis man ønsker at stille op, skal man stille med en førstesuppleant og en andensuppleant og have mindst 20 og højst 50 stillere, som er medlemmer af DLF. Man kan rekvirere stillerlister fra DLF. Listerne skal være tilbage på DLFs hovedkontor på Vandkunsten i København senest kl. 16.00 i morgen tirsdag.

Hvis der er flere kandidater, end der er pladser i hovedstyrelsen bliver der valg. Medlemmerne i DLF skal ligesom ved afstemningen om overenskomstresultatet stemme elektronisk. Afstemningen åbner den 24. november.

Listen over kandidater bliver offentliggjort på fredag den 18. november på DLF's hjemmeside. I næste nummer af Folkeskolen præsenterer kandidaterne sig selv.