"Vi mangler bestik i tekøkkenet".

Så konkret lød et behov til tillidsrepræsentanten på en arbejdsplads i forbindelse med en undersøgelse af, hvad kollegerne ville have forbedret på arbejdspladsen.

Nogle tillidsrepræsentanter ville verfe et sådan ønske væk med en forklaring om, at det ikke er noget, en tillidsrepræsentant skal beskæftige sig med. Men det er en dårlig idé, mener koordinator for organisering i HK Privat og forfatter til bogen Fællesskab og forandring, som er udkommet i år.

"Det var ikke fagligt arbejde, men vi skal arbejde med lige præcis det, som medlemmerne ønsker. Det med bestikket er ikke vigtigere end ligeløn, men det er det, som ligger først for kollegerne. Hvis vi kan arbejde med bestikket og ligefrem involvere kollegerne i det, så viser vi dem, at vi tager dem seriøst, og at vi gør noget for dem. Så kan vi arbejde os op med ligeløn senere".

 Lærers råd til DLF: Involver medlemmerne mere i fagforeningen 

Involverede medlemmer er ligeglade med prisen

Hvis fagforeninger i højere grad lytter til medlemmerne, er der et stort potentiale for involvering - og bliver medlemmerne involveret, er prisen på fagforeningens ydelse mindre vigtig, siger Esben Noëll Hjort og peger på det, som adfærdsforskere kalder Ikea-effekten.

Han forklarer, hvordan forskerne delte folk op i to grupper. En blev præsenteret for en færdigbygget Ikea-reol, mens en anden gruppe blev præsenteret for et samlesæt, som de blev bedt om at samle. Bagefter blev de spurgt, hvad de ville give for reolerne.

"Den reol, der ikke var samlet endnu, ville de give flest penge for. De værdisatte den usamlede reol 63 procent højere - fordi de selv skulle lave et stykke arbejde", siger Esben Noël Hjort og forklarer:

"Kontingentets størrelse har ikke så stor indflydelse på dem, som er involveret i deres arbejdsplads og fagforening. For dem er prisen mere eller mindre ligegyldig. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne føler, at de er med til at skabe de forandringer, der sker".

Skru ned for reklamebudgettet

Danmarks Lærerforening har en meget høj organisationsprocent. 92 procent af mulige medlemmer er medlem. I folkeskolen er 94 procent medlem. Men tallet er faldet en anelse siden 2015.

Danmarks Lærerforening (DLF) har ikke købt kampagne for at hverve medlemmer, men flere gange gennem de seneste år har DLF iværksat større kampagner på både etablerede medier og sociale medier.

Ofte for at gøre opmærksom på vilkårene for folkeskolen, og for at påvirke politikerne - men også i nogle tilfælde for at være synlige for medlemmerne.

Senest i år, hvor kampagnen Genstart skulle sætte fokus på de erfaringer, som skoler havde gjort sig under corona. Men det er ikke nødvendigvis den rigtige vej at gå, advarer Esben Noël Hjort.

"Vi har relativt store udfordringer i fagbevægelsen. Vores standardsvar på de her ting er: Lad os lave en kampagne. Lad os lave en flyer. Lad os opfinde en ydelse. Vi har lavet mange i HK, hvor vi hyrer en influencer ind, som fortæller, hvorfor det er så fantastisk at være i fagbevægelsen. Da vi lavede et ydelsesoverblik i HK, var der mange flere, end jeg kendte til. Men på en eller anden måde har det endnu ikke løst vores problem. Det er tankevækkende, når det nu har været vores strategi", siger han.

"HK valgte at slå ind på en anden vej. Det kan ikke være rigtig, at vi kun fokuserer på det individuelle i en bevægelse, der er båret af kollektiver. Vi har glemt fællesskabet".

Den måde, de studerende indtil nu har mødt HK på, er ved at få en pjece og et bolsje i hånden på studiestedet, men det er ikke måden, man viser, hvad man kan i fagbevægelsen - og det hjælper ikke, at man fortæller, om alle de goder, som fagbevægelsen gennem tiderne har kæmpet for, siger Esben Noël Hjort.

"De har ikke oplevet, hvad det vil sige at have en tillidsrepræsentant. Et af mine budskaber i den her bog, jeg har skrevet, er, at vi skal have stoppet fagbevægelsens reklamebudgetters himmelflugt. Vi skal back to basic. Vi skal have opprioriteret vores relationsarbejde".

Vejen til medlemsinvolvering

Han kommer med et eksempel fra Danske Bank, hvor han stadig trods hvidvasksager, har sine penge. Det har han, fordi han har en tæt relation med sin bankrådgiver Lotte, som hjalp ham med at få sin første andelslejlighed og siden har hjulpet, da han fik kone og barn og ny lejlighed.

Skifter Lotte filial, følger Esben med. Relationen er det vigtigste, og det kan fagforeninger godt lære af, mener Esben Noël Hjort.

En af de ting, som man har gjort i HK Privat, er, at man har ændret tillidsrepræsentantuddannelsen fra at handle meget om juristeri til at handle om relationer.

"Den ensomme ulv er den type fagforeningsansatte eller tillidsrepræsentant, som kan overenskomsten til punkt og prikke. Som kender arbejdsmiljølovgivningen, som er en god til forhandlinger og klarer alting bag lukkede døre. Dem har vi rigtig mange af i fagbevægelsen. Det har vi opdraget dem til på kurser. Det er der intet galt med, men vi går glip af Ikea-effekten. Vi når til et sted, hvor det faglige arbejde bliver meget fjernt for dem, der er på arbejdspladsen".

I stedet peger han på, at fagligt aktive og ansatte bliver mere opmærksomme på, hvordan man bygger relationer. I stedet for blot at svare på spørgsmål skal man være med til at skabe relationer, lyder hans råd.

Han snakker om en relationskrog.

"Vi skal se muligheden for at vende tilbage til kollegaen, vi skal billedligt set have en knage, hvor man kan hænge relationen et stykke tid. Hvis man ringer om barsel, så svarer vi, og ser samtidig på, hvornår vi kan invitere hende til næste barselscafe".

"Hvis det handler om overenskomstforhandlinger, så handler det også om arbejdspladsforandringer. Hvis kaffen er dårlig, hvordan får vi så kollegaerne involveret i at få bedre kaffe".

Hans opskrift på organisering lyder:

"Vi skal involvere i stedet for at informere. Vi opbygger ikke kapacitet for andre ved at gøre det for dem. Vi skal ikke slå folk i hovedet med gode grunde og alle de penge, vi har skaffet til medlemmerne. Vi skal have aktiveret deres følelser".

Han mener, at relationer altid trumfer juristeri. Han kommer med et eksempel fra et medlem, som var blevet arbejdsløs og var røget i A-kassen. Men han mente, at der var en fejl i udbetalingen.

"Han ringede ind og mødte en mur. Der var ingen fejl. Han klagede over A-kassen, og han vandt klagen. A-kassen havde lavet en fejl. Måden han fandt ud af, at de havde lavet en fejl, var, ved at pengene kom ind på kontoen. Han var så skuffet over, at han ikke fik den anerkendelse, at de ringede til ham og sagde: Vi tog fejl, du havde ret. Vi skal hele tiden huske at følge op".

Aktiver medlemmerne

Det bedste, der kan ske, er, hvis fagforeningen formår at aktivere medlemmerne til fælles events.

Esben Noël Hjort peger her på et eksempel fra svenske Arriva.

"Det var en varm sommer. Man måtte ikke tage shorts på. Men der var uniformsnederdele, og så aftalte alle de mandlige konduktører, at de mødte op i nederdele. Det er noget af det sværeste at få folk til. Vi er gode til at brokke os. Til at identificere problemer, men vi er rigtig dårlige til at stimle sammen og gøre tingene kollektivt. Der er ikke mange eksempler, men når vi får folk til det, så har det en enorm virkning ude på arbejdspladsen", siger han.

Lærerne var under lockouten i 2013 meget aktivistiske - der blev arrangeret menneskeslanger, lockoutharmoniorkestre, lærerløb, demonstrationer og meget, meget mere.

Aktivismen kan have været med til at holde på lærerne på trods af, at lockouten endte med et lovindgreb, mener Esben Noël Hjort.  

"Min mor er børnehaveklasseleder, og hun var virkelig træt af lockouten - og ville bare gerne undervise sin klasse. Men pludselig havde hun engageret sig i gospelsang sammen med andre lærere i S-togene, og andre former for aktivisme. Så ingen tvivl om at aktivismen og fællesskabet havde en effekt", lyder det fra Esben Noël Hjort, som tilføjer:

"Og så skal man aldrig undervurdere det at kæmpe for en fælles sag mod en fælles 'fjende'".

Han mener, at lærerne er et godt eksempel på, at mennesker er flokdyr - noget som fagforeninger skal være meget mere opmærksomme på. 

"Kulturen er, at lærere er organiseret i DLF. Dermed bliver arbejdspladserne selvreproducerende, og nytilkomne er tilbøjelige til at søge ind i det faglige fællesskab sammen med alle deres øvrige kolleger på lærerværelset".

Nye tal: Lidt færre lærere er DLF-medlemmer 

Gør relationer en forskel?

Gør HK's større fokus på relationer så en forskel?

"HK Privat blev stiftet i 2001. 2020 er første år, vi gik i medlemsplus. Indtil da lå vi og blødte 1500 - 1600 - nogle gange 2000 medlemmer om året. Jeg er spændt på i år. Jeg har et rigtigt stort håb nu i forhold til, at vi har startet den her nye tillidsrepræsentantuddannelse. Men det tager lang tid, før det slår igennem".