I godt ti år har Gordon Ørskov Madsen været formand for Danmarks Lærerforenings overenskomstudvalg. Han har dermed været centralt placeret i det maskinrum, der har produceret lærernes nye arbejdstidsaftale. Han lægger ikke skjul på, at han ser store perspektiver i aftalen. Men han understreger også, at det kommer til at kræve noget af den lærerforening, han nu håber at blive formand for, hvis alle medlemmer skal få glæde af den.

»Min største bekymring de seneste år har været at se de skoler og kommuner, hvor der ikke er et godt samarbejde. Det her giver os muligheden for at få alle med. Det skal vi simpelthen udnytte«, siger han.

Lokalt kommer det til at kræve efteruddannelse af tillidsrepræsentanter og kredse, hvis arbejdstidsaftalens ambitioner skal realiseres, understreger Gordon Ørskov Madsen. Og den må meget gerne have form af fælles kurser sammen med skoleledere og forvaltningsfolk. Men også fra centralt hold i foreningen er der meget arbejde at gøre, påpeger formandskandidaten:

»Det lokale arbejde skal styrkes gennem stærke netværk, hvor vi genererer viden og erfaringer, der kan gøres gældende i hele organisationen. Samtidig giver det mulighed for at udarbejde redskaber, der stilles til rådighed for alle i organisationen - i forhold til arbejdstidsaftalen, men vi skal på flere områder udvikle den måde at tænke og handle på«.

Anders Liltorp: Mere medlemsdemokrati og bedre omdømme 

Hvad er de vigtigste mærkesager, du går til valg på?

»Vi har lige nu muligheden for at sætte lærerprofessionen i centrum og styrke den. De tiltag, der sættes i søen, skal både have politisk, forskningsmæssig og praksisforankring. Det er et princip, vi som forening skal arbejde benhårdt på at få bred opbakning til.

Desuden er det helt centralt for mig, at de enkelte lærere og skolerne får mere frihed - og større ansvar. Tænk, at vi lige nu er forpligtede til at prioritere elevplaner over, at lærerne har tid til at forberede en ordentlig undervisning. Det er helt uacceptabelt.

Endelig er det dybt problematisk, at så mange undervisningstimer i folkeskolen løses af ikkelæreruddannede. Vi er nødt til - i bredt samarbejde - at styrke hele kæden, fra at flere søger ind på læreruddannelsen, til at man også har lyst til at blive i folkeskolen, ved at skabe et ordentligt arbejdsmiljø og gode rammer for undervisningen og lærernes hverdag. Vi har brug for - sammen med ministeren, kommunerne, professionshøjskolerne, skolelederne, de lærerstuderende - at få gjort det her til en national, sammenhængende indsats«.

Du har været med i fagpolitik i mange år. Hvordan vil du beskrive din egen udvikling?

»Jeg har lært, at der ikke er andre veje, der duer, end samarbejdsvejen. Jeg synes, jeg er blevet bedre til at finde en balance mellem at stå fast på mine egne og foreningens grundlæggende holdninger og så det at finde de pragmatiske kompromiser i et samarbejde. Det handler både om at kunne tale med folk og om at være en god forhandler. Der er jeg blevet bedre med årene.

Morten Refskov: En mere lyttende fagforening 

Den rejse, Lærerforeningen har været på fra 2013 til i dag, er eksemplarisk i forhold til at have det lange lys på som fagforening. Vi har været nødt til at tage ét skridt ad gangen, og det har vi gjort. Derfor er vi nået et helt andet sted hen i dag end for syv år siden. Jeg har også lært, at den, der rækker hånden frem, er den stærke, og det synes jeg, at vi har været gode til at gøre. Nogle af medlemmerne mener, vi har været for gode til det, men det er det, der har bragt os til, hvor vi er i dag.

Jeg har desuden gjort mig den erfaring, at vi aldrig må sætte fællesskabet over styr. Der har vi en stor opgave lige nu, hvor nogle har stemt nej til arbejdstidsaftalen, men værre endnu har svært ved at se, hvordan den kan hjælpe dem i deres konkrete arbejdssituation. Det er virkelig vigtigt, at vi har øje for det«.

Hvad er mærkesagerne, hvis vi kigger på det pædagogiske ben?

»Vi skal have mulighed for en kortere skoledag, vi skal af med elevplanerne og de nationale test. Det er helt klart min holdning. Men endnu vigtigere er det for mig, at skoleudviklingen finder sted tæt på praktikerne. Det princip vil jeg til enhver tid forfægte som vejen til holdbar skoleudvikling.

Jeg oplever desuden, at rigtig mange lærere og skoler fortsat kæmper med inklusion. Noget skal klares med efteruddannelse af lærerne, andet kræver mere ekspertise i form af resursepersoner ude på skolerne. Men det er også helt afgørende i forhold til inklusionsopgaven, at man ikke som skoleledelse eller kommune fokuserer på, hvor stor posen med penge er, og så lukker øjnene for realiteterne og behovene. Kernen i arbejdstidsaftalen er at få synliggjort prioriteringerne og få gjort et ledelsesansvar gældende, for at tingene kan hænge sammen«.

Du har haft et tæt samarbejde med Anders Bondo, og mange ser dig måske som en, der kommer til at fortsætte hans linje?

»Jeg har en anden personlighed og nogle andre kvaliteter. Det har været berigende og fornøjeligt at arbejde sammen med Anders, men jeg har ingen intentioner om at kopiere ham. Vi står med helt nye muligheder som organisation. Det kræver, at vi udvikler vores fagforening til at kunne klare den opgave. Der kommer en helt ny tid, og det kræver også, at vi som organisation rykker tættere sammen i bussen. Det vil man kunne se, at jeg vil fokusere meget kraftigt på«.

Pia Henriksen vil kæmpe for et samlet og synligt DLF 

Hvad var du for en lærer, og hvordan smitter det af på dig som fagpolitiker?

»Jeg var udskolingslærer, og jeg lagde vægt på at gøre min lærergerning meget personlig. Da jeg bor og boede tæt på skolen, havde jeg mulighed for at flytte undervisningen hjem i mit byggerod. Der er rigtig meget matematik i ombygningen af et hus. Det gav en anden og tættere relation med eleverne, som jeg synes er afgørende i undervisningen.

Det var også vigtigt for mig at udfordre eleverne. Jeg har altid ment, at elevernes holdninger skal frem blandt andet i diskussioner, og det har jeg i høj grad også brugt i undervisningen. Når jeg møder mine tidligere elever, så er det helt klart det, de oftest kan huske. At vi gik i clinch med hinanden på den fede måde. Sådan er jeg som menneske, og sådan er jeg som lærer«.