Debat
Replik til artiklen »Hovedstyrelsen vil ikke åbne for blanke overenskomststemmer«
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det forekommer mig, at der er flere forhold omkring stemmeafgivning til et forhandlet overenskomstresultat, der blandes sammen i en pærevælling i Folkeskolen nummer 19/2018 side 9.
DLF: Hovedstyrelsen vil ikke åbne for blanke overenskomststemmer
Når en del medlemmer »... trykkede et tøvende ja ...«, kunne det jo oplagt være, fordi de måske fandt såvel gode som dårlige elementer i det, man skulle forholde sig til, og at det derfor ville være naturligt at stemme blankt. Aftalens punkt om en kommission, der skal tygge på vores arbejdsforhold - og måske bane vejen for en centralt fastsat aftale om et par år - var en del medlemmer, undertegnede inklusive, nok meget forbeholdne over for. Det smagte måske lidt rigeligt af varm luft. Samtidig ville man nødigt trække tæppet væk under formanden og de øvrige forhandlere - og derfor kunne en blank stemme være såre oplagt. At man så som forhandler skal meddele et afstemningsresultat videre til modpart, eventuelt forligsmand, forhindres jo ikke af, at der er en portion blanke stemmer i afstemningsresultatet.
For mig gælder det om så ærligt og præcist som muligt at måle medlemmernes stilling til det foreliggende resultat. Så kan det godt være, at det resultat er ubekvemt for HS (hovedstyrelsen i DLF, redaktionen) (»... svække organisationerne over for arbejdsgiverne ...«), men det må siges at være »et vilkår«.
Så kommer det, jeg kalder at blande ting sammen: Formanden for organisationsudvalget har åbenbart den holdning, »..., at man som organisationsvalgt har en klar holdning til et aftaleresultat. Uanset hvordan resultater er«.
Når man taler om holdninger, er der jo tale om en proces hos det enkelte menige medlem eller en med gyldne kæder, ledet af følelser, etiske og andre overvejelser, man ikke altid rationelt kan summere op til enten et »ja« eller et »nej«. Det gælder for mig at se om at rådgive efter sin bedste overbevisning, og en afstemning med en god portion blanke stemmer sender jo også et signal om, hvordan vi medlemmer stiller os til det forhandlede resultat.
Det kan så være ubekvemt, men bestemt ikke ligegyldigt, og vil sagtens kunne bruges konstruktivt og fremadrettet. Jeg håber, at HS vil genoverveje sin indstilling til blanke stemmer.
