Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Vi tager det som en selvfølge, at skolen er samfundets, politikkens eller økonomiens. Det sidste i meget udpræget grad lige i øjeblikket. Det er legitimt at se skolen fra de vinkler, men der mangler et pædagogisk blik«.
Sådan lyder det fra Leo Komischke-Konnerup, der er chefkonsulent på professionshøjskolen UC Syd. Han modtog sidste år »Højskolepædagogisk pris« og udkom med bogen »Menneske eller borger«, der diskuterer forholdet mellem barnets dannelse til frit og selvstændigt menneske og til ansvarlig og forpligtet samfundsborger.
Han synes, det er vigtigt, at lærerne arbejder med et ideal for den skole, de underviser i.
»Nogle vil sige: 'Aldrig har man talt så meget om metoder, der virker'. Men det er et meget reduceret pædagogisk blik, som kun indeholder den tekniske side af pædagogikken«, siger Leo Komischke-Konnerup, der i en årrække har arbejdet som lærer og leder i folkeskolen.
Annonce:
Han peger på, at der i dag bliver talt om, at skolen er samfundets maskinrum. »Politikerne står på broen og sætter kursen. Lærerne er fyrbødere eller maskinmestre, der skal sørge for, at maskinen fungerer, og motoren kører, men ellers behøver de ikke at stikke hovedet op og se ud over havet«, siger Leo Komischke-Konnerup.
Han ser politikernes måde at styre skolen på som et aspekt af en generel udvikling væk fra folkestyre. I stedet for en fri skole har vi fået en skole, der fungerer som tilpasningsinstrument for statens interesser og behov.
»I et folkestyre skal politikerne ikke være foran folket og opdrage folket gennem økonomiske incitamenter. Politikerne skal lytte til folket og vedtage love, der er i overensstemmelse med, hvad folket tænker, taler og tror. Et humant og demokratisk samfund udvikler sig ikke gennem politiske diktater - det udvikler sig gennem folkeoplysning. Derfor var folkeskolen en skole, der var en del af det dannelsesprojekt, så når folk forlod folkeskolen, så kunne de selv gå ud og danne sig videre. For ganske få år siden var folkeskolen en fri folkelig skole. Det er den ikke længere«, siger Leo Komischke-Konnerup.
