DLF’s medlemstal dykker

DLF's medlemstal faldt med 1.700 fra 2015 til 2016. Og faldet ventes at fortsætte, fortalte sekretariatschef Bo Holmsgaard i dag på Lærerforeningens kongres i København. Nedgangen skyldes færre lærere i folkeskolen på grund af faldende børnetal, øget privatskoleandel og kommunale besparelser, “ligesom antallet af pensioneringer og anden afgang fra folkeskolen kan overstige antallet af nyuddannede, der ønsker at arbejde i folkeskolen”, sagde Bo Holmsgaard. Han understregede, at foreningen har formået at tilpasse sin økonomi til de faldende kontingentindtægter.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Årsrapport for 2016 (pdf)