Med henvisning til folkeskolens formålsparagraf lagde formand for DLF's Overenskomstudvalg, Gordon Ørskov Madsen, ud på den store klinge:

"Hvis vi ikke selv oplever at være en del af demokratiske processer, bliver det svært at udvikle demokratiet blandt eleverne i skolen. Hvis vi ikke selv oplever, at 'skolens virke præges af åndsfrihed, ligeværd og demokrati' i form af indflydelse på egen hverdag, arbejdssituation og indflydelse på hvordan, vi holder skole, så reducerer vi mulighederne for at danne fremtidens generationer til demokrati, deltagelse, engagement være mere sparsomt", sagde Gordon Ørskov Madsen i sin introduktion til en debat om demokrati.

Anders Liltorp, formand for Rødovre Lærerforening, fulgte op med en beretning fra virkeligheden. Om en lærer, der glædede sig over at hendes skole konverterer den understøttende undervisning til flere to-lærertimer, men skolen ville ikke fortælle det til omverdenen.

"Vi har loyale kollegaer, der brænder for faget, og som gerne vil bedrive god skole. Men de tør ikke fortælle om det, fordi der er en politisk beslutning om, at skoledagen ikke skal være for kort", sagde Anders Liltorp, der også er medlem af DLF's hovedstyrelse.

Han tog fat i den verserende sag om lærer Erik Schmidt, der for tre år siden fik en advarsel af sin arbejdsgiver for "negative holdninger":

"Erik Schmidt-sagen må én gang for alle slå fast, at det er tilladt at udfordre politiske reformer og at man fastholder medlemmernes engagement uden at gå på kompromis med ytringsfriheden og demokratiet. Hermed en opfordring til vores medlemmer: Husk at fortælle hvad der sker, også selvom det er i clinch med noget, nogle andre har besluttet".

Erik Schmidt-sagen: Frustrationer, fejl og følelser førte til advarsel

"Der er opstået et dem og os"

Også formand for Ballerup Lærerforening Morten Refskov var klar med en benhård kritik af debatkulturen på landets folkeskoler.

"Kritikken forstummer på skolen, for der er alligevel ikke noget, der kan ændres. Meninger brydes ikke længere i det åbne. Der opstår en tavshedskultur i skolen, hvor lærerne ligefrem frygter for deres jobmuligheder, hvis de udtaler sig kritisk om forholdene. Hvis vi ønsker et demokratisk samfund, så er demokratisk ledelse og praksis i folkeskolen en nødvendighed. Jeg taler ikke om at tilsidesætte ledelsesretten, men om at lærerne skal tage del i centrale beslutninger om skolens udvikling", sagde Morten Refskov.

Ifølge ham står lærere og ledelse ikke længere sammen om at udvikle folkeskolen:

Ledelsesretten er skidt for skolen

"Der er opstået et dem og os. Men man kan ikke have ansvar for noget, man ikke har indflydelse på. Ejerskab og engagement kommer af indflydelse, og derfor skal lærerne have stor indflydelse på alle forhold i skolen. Det er gift for vores folkeskole, at afstanden mellem lærernes og ledernes virkelighed bliver ved med at vokse mange steder", sagde Morten Refskov og fortsatte:

"Folkeskolen kan ikke løse sin opgave, med mindre vi værner om åndsfriheden og de demokratiske processer. Det har vi en moralsk forpligtelse til at blive ved med. Vi må aldrig acceptere dem og os".

Lærere skal byde ind

Anne-Mette Kæseler Jensen, der er formand for Odense Lærerforening, henviste også til sagen mod Erik Schmidt, da hun i sit indlæg spurgte kongressen:

"Hvad er det for en skole og et samfund vi får, hvis vi som lærere bare retter ind og ikke tør sige vores mening? Hvor vi bare læner os tilbage og siger: Sig hvad jeg skal gøre, så gør jeg det".

Lærerne har en afgørende rolle i udviklingen af folkeskolen, mener hun: 

"Bare fordi der er en politisk beslutning om en ny folkeskolereform og Lov 409, så er der masser af forskellige måder den skal udmøntes på i hver eneste kommune og på hver eneste skole. Der er masser af god grund til at lærerne engagerer sig og deltager i debatten om, hvordan det skal se ud på vores skole".