Morten Refskov fortæller, at han fra en højstående administrativ ansat i kommunen i Ballerup har hørt, at det er en offentlig kendt hemmelighed, at kommunerne synes, at lærerne er den faggruppe, der er klart mest besværlige at samarbejde med. Det generer ham, da han gerne vil opfattes som en konstruktiv og troværdig mod- og medspiller, når det kommer til udviklingen af folkeskolen.
Foto: Thomas Arnbo
Kredsformand: Vi har været for selvtilstrækkelige
Danmarks Lærerforening har stolet blindt på sin egen betydning, og det ville klæde os at udvise mere solidaritet med de lavtlønnede i Forhandlingsfællesskabet, lyder den skarpe kritik i dag fra Ballerup Lærerforenings formand fra talerstolen. Formand Anders Bondo er helt uenig i kritikken.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det er ret dystre politiske tider vi er underlagt, hvad enten vi taler samfund, folkeskole eller fagbevægelse. Det er rigtigt meget op ad bakke, og vi er i ensomme i DLF. Men vi har også stolet for blindt på vores egen betydning og styrke og selvtilstrækkelighed, som måske nok også var medvirkende årsag til, at vi ikke fik hjælp da vi blev sat uden for døren i 2013", sagde kredsformnd og hovedstyrelseskandidat Morten Refskov fra Ballerup Lærerforening.
"Hvis vi skal være hudløst ærlige, så har vores indflydelse på skoleudvikling været støt dalende gennem de sidste 25 år. Det er der mange forklaringer på, men det ændrer ikke på, at det er rigtig skidt, for folkeskolen har brug for stabilitet og en stærk lærerstand. Skolen og lærerne er særlige, men ikke mere særlige end smeden og politimanden og ikke mere værd end andre faggrupper - og det er jeg bange for, at vi somme tider har fået givet udtryk for. Det skaber ikke opbakning. Hvis vi ønsker de andres solidaritet, så må vi starte med selv at udvise solidaritet".
Han foreslår derfor, at DLF starter med i Forhandlingsfællesskabet at respektere lavtlønsgruppernes ønske om at få en lidt større del af kagen ved overenskomstforhandlingerne.
"Måske ville det komme os godt igen, hvis vi som den højestlønnede gruppe var villige til at holde os lidt tilbage og lade andre få lidt mere - hvem ved".
20 kandidater klar til DLF's hovedstyrelse
Uddannelse af de lavestlønnede er solidaritet
DLF-formand Anders Bondo er ikke enig i Morten Refskovs billede af DLF's indflydelse.
"Jeg synes faktisk, at vi var inde i stærk opadgående bue, der kulminerede ved overenskomsten i 2008, som både arbejdstidsmæssigt og lønmæssigt var rigtig god, og hvor vi var enige om, at det ville få særdeles positiv betydning for skolen. Men vi kender alle historien - at der ganske kort tid efter kom en helt anden dagsorden".
I forhold til Forhandlingsfællesskabet understreger Anders Bondo, at det i den grad også er en del af hans opgave som formand at sikre, at fællesskabet tilgodeser alles interesser - fra den ufaglærte kommunalt ansatte til kommunaldirektøren. Og han kan ikke følge, at DLF ikke udviser solidaritet.
"I 2015 gik vi i fællesskab ind og lavede et uddannelsesprojekt målrettet de ansatte i kommuner og regioner, som har det laveste uddannelsesniveau. Det mener jeg er en særdeles god måde at prøve at løfte lavestlønnede på. Hvis vi bare løfter lønnen uden at løfte kvalifikationerne, så bliver de konkurrenceudsatte i forhold til udlicitering. Den løsning vi fandt frem til i fællesskab i Forhandlingsfællesskabet var et udtryk solidaritet. Og jeg har gjort mig til talsmand for at udvide projektet".
