DLF skal spare, og derfor indstiller hovedstyrelsen blandt andet til kongressen, at hovedstyrelsen får færre medlemmer og at der kun holdes kongres hvert andet år.

Forslagene omkring hovedstyrelse og kongresperioder har baggrund i et ønske om at nedsætte driftsudgifterne i takt med at DLF er i gang med en sparerunde. Det skyldes, at der er færre lærere i folkeskolen og dermed ikke så mange, som betaler kontingent til DLF. Selve organisationsprocenten er uændret.

Hovedstyrelsen foreslår derfor, at der vælges to færre medlemmer i hovedstyrelsen ved det næste hovedstyrelsesvalg - og at man går over til toårige kongresperioder i stedet for som nu at holde kongres hvert år. De to forslag er beregnet til at spare i alt cirka 1,7 millioner kroner om året.

Lærerforeningen skal spare 

Næstformand for Organisations- og arbejdsmiljøudvalget i DLF, Thomas Andreasen, mener ikke, at medlemsdemokratiet tager skade: 

»Vi mener, at vi kan leve op til at løse vores opgaver, og at medlemsdemokratiet er intakt selv om vi skærer på antallet af hovedstyrelsesmedlemmer. Vi har ikke geografisk valg af medlemmerne i hovedstyrelsen. Der er mange, som har en stærk tilknytning til deres lokale kandidat, men vi sikrer mindretalsbeskyttelsen ved at man kan stemme på andre. Når det handler om kongresser, vil vi som udgangspunktet nøjes med kongres hvert andet år. Vi vil agere i forhold til, hvad der sker politisk. Kommer der et nyt lovindgreb eller andet, så vil vi jo indkalde en kongres. Men det er klart, at vi tager bestik af situationen«, siger Thomas Andreasen.

»Det er jo vigtigt at få en balance i driften, så vi ikke bruger flere penge, end vi får ind. Derfor har vi skåret ned på bemandingen i sekretariatet og ser på, om vi kan spare på bladet, så det bliver billigere, og sådan vil vi blive ved. Vi vil gerne have vendt de seneste år underskud til minimum nul, så vi er klar til at tage eventuelle udfordringer, der dukker op«, siger Thomas Andreasen.

Udgiverselskab kan udløse mediestøtte

Der er også lagt op til, at vedtægterne ændres, så Fagbladet Folkeskolen kan flyttes til et udgiverselskab, hvor DLF ejer mere end 50 procent - og en anden partner ejer resten.

Fagbladet har i mange år fungeret som et selvstændigt medie, som redigeres efter journalistiske principper. Derfor foreslår hovedstyrelsen, at der åbnes mulighed for, at fagbladet i fremtiden udgives af et udgiverselskab i lighed med f.eks. fagbladet Ingeniøren, der også fungerer som et selvstændigt medie, der redigeres efter journalistiske principper.

Et udgiverselskab vil åbne mulighed for at der kan søges et millionbeløb i mediestøtte til redaktionen.

»Det ser ud til at vi på forhånd opfylder alle betingelser for at søge mediestøtte, på nær lige det her med at mediet ikke kan være ejet 100 procent af en fagforening. Derfor bør vi søge - men man kan jo ikke få garanti for noget. Kan vi skabe en bedre økonomi uden at det går ud over kvaliteten, vil det jo være en virkelig god ide«, siger DLF's formand, Anders Bondo.

Han understreger, at bladet stadig vil være et blad for medlemmerne af Danmarks Lærerforening. DLF vil få en afgørende indflydelse, fordi foreningen vil eje mere end 50 procent af udgiverselskabet.