Hvem vil i fremtiden bruge overenskomstmidler til at gøre deres ansættelsesvilkår bedre, når regeringen bare kan fjerne dem med et lovindgreb, spurgte Gordon Ørskov retorisk.
Foto: Thomas Arnbo
DLF vil fortsat presse regeringen på de stjålne 300 millioner
”Hvem vil i fremtiden bruge overenskomstmidler til at gøre deres ansættelsesvilkår bedre, når regeringen ved et lovindgreb bare fjerner forbedringerne?” lød det retoriske spørgsmål fra formand for DLF’s overenskomstudvalg Gordon Ørskov i dag. Kongressen fastholder, at regeringen stjal 300 millioner kroner fra lærerne i foråret.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Under overskriften "Tyveri ved højlys dag - 300 millioner eksproprieret fra lærerne" vedtog DLF's kongres tidligere i dag at fastholde presset på regeringen i sagen om de forbedringer af ansættelsesvilkår, lærerne har købt sig igennem tidligere overenskomster, men med regeringsindgrebet mistede uden erstatning.
"Danmarks Lærerforening opfordrer regeringen til straks at indgå i drøftelser med LC (Lærernes Centralorganisation, red) om, hvordan lærerne kan kompenseres for de fjernede overenskomstmidler", står der i kongresresolutionen, der blev stemt igennem uden de store diskussioner.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har tidligere svaret DLF skriftligt, at "loven ikke indebærer et indgreb i eksisterende rettigheder efter overenskomsterne på området, da parterne - som følge af den gennemførte konflikt - ikke længere var forpligtede til at overholde overenskomsterne". På et samråd i beskæftigelsesudvalget i går eftermiddags var Mette Frederiksens svar stort set det samme.
Beskæftigelsesminister: Lærerne er kompenseret efter lovindgreb
"Men det er indgrebets indhold og måden, det er kommet i stand på, som vores henvendelse drejer sig om", sagde Gordon Ørskov Madsen fra talerstolen, hvilket blev begrundelsen for at fastholde presset på regeringen i en sag, hvor DLF mener, at regeringen tilsidesætter de fundamentale principper i hele aftalesystemet.
Tyveri ved højlys dag - overenskomstmillioner forsvand med lovindgreb