Folkeskolens leder:

Lærerne står og tripper i startklodserne

Underrubrik

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I skrivende stund ved vi ikke, hvad den nye undervisningsminister hedder. Men uanset hvem det bliver, bør dette blad i al ubeskedenhed blive noget af det første, den nye minister læser.

For DLF's kongres, som fandt sted samtidig med valget, var fyldt med input til den kommende minister.

Der var barske historier fra den kommunale virkelighed. Men der var også fortællinger om kommuner, hvor det går godt, og hvor lærere og politikere samarbejder om at skabe en god folkeskole med gejst og optimisme.

Det betyder så uendelig meget, hvordan den politiske ledelse møder lærerne.

Bliver deres faglighed taget med på råd og respekteret? Findes der fælles løsninger, som godt kan være stramme, men er båret af en gennemtænkt strategi?

Kongressen var præget af et stærkt ønske om at være partner med en kommende minister. At få lov til at bidrage med gode ideer, faglige input og forhandlinger, når linjerne for de kommende års udvikling af folkeskolen skal lægges.

Men hvorfor skal politikerne lytte til lærerne - lokalt og centralt?

Jo, det handler jo om, at lærernes bidrag kan sikre, at ændringerne har et meget tæt bånd ud til den virkelighed, skolen lever i.

Hvordan man kan gøre det, kan man blandt andet opleve i Canada. Mens der har været folketingsvalg og kongres herhjemme, har Skolerådets mange medlemmer besøgt Ontario, hvor det er lykkedes at gennemføre et uddannelsesløft i løbet af otte år. Resultaterne ser imponerende ud med en minimal forskel mellem elever fra velhavende og fattige hjem - halvt så stor som gennemsnittet i OECD. Tosprogede elever ses som en resurse og klarer sig godt. Forskere har været med til at lægge politikken.

Her er lærerne - og forældre og elever - taget med på råd i forandringerne. Formand for Ontario English Catholic Teachers' Association Kevin O'Dwyer siger til Undervisere:

»Den nuværende regering har fra første færd været parat til at sætte sig ned og tale med alle parter om skolen. Den betragter os som en troværdig kilde til information. Det er den, der inviterer os, og ikke os, som skal banke på døren«.

Også det canadiske undervisningsministerium er glad: Adelsmærket her er samarbejde ... Der vil altid være uenighed mellem lærere og politikere, men der er stor forskel på, hvordan man samarbejder om uenighederne, siger en leder fra ministeriet.

Den danske folkeskole skal nok ikke modelleres efter canadisk forbillede. Men ideen om, at forandringer foregår bedst i dialog, kan man godt stjæle. Den er gratis. DLF's kongres genlød af ønsket om, at nogen dog for pokker vil lytte til dem, der står i klasselokalerne, når der skal gennemføres reformer!

At forskningen viser, at den professionelle lærer er afgørende for god undervisning, blev nævnt igen og igen. Det er en anerkendelse af, at den enkelte lærers faglige og didaktiske professionalisme til syvende og sidst bestemmer, om undervisningen lykkes.

Men det er jo i virkeligheden ikke en ros til læreren. Det er et kæmpestort ansvar, som hver enkelt lærer skal leve op til. Det kræver støtte fra omgivelserne, ikke mindst politikerne. Det bliver spændende at se, hvordan en ny undervisningsminister vil håndtere udfordringen. |

»Men ideen om, at forandringer foregår bedst i dialog, kan man godt stjæle. Den er gratis. DLF's kongres genlød af ønsket om, at nogen dog for pokker vil lytte til dem, der står i klasselokalerne, når der skal gennemføres reformer!«