Som offentlig institution skal man gøre opmærksom på sine kvaliteter for at blive forældrenes naturlige valg. Det stod klart for Vamdrup Skole i 2017, fortalte skoleleder Per Rudbæk, da skolen i den næststørste by i Kolding Kommune i dag havde besøg af partnerskabet Folkeskolen. Vores. Hele Livet.

Organisationerne fra folkeskolens område kom for at høre, hvordan man griber det hele børneliv og sammenhængen i den kommunale indsats an på en 'helt almindelig skole i en helt almindelig mindre by i en helt almindelig kommune'.

Nyt partnerskab mellem folkeskolens syv hovedaktører

"Som skole blev vi valgt fra af stadig flere og byens private børnehave fik lidt for mange børn efter vores smag. Derfor var vi nødt til at gøre noget", fortalte Per Rudbæk.

Skolen var blandt andet nødt til at gøre noget ved de fortællinger om skolen, som folk udvekslede over køledisken i byens supermarkeder og på Facebook.

"Det kunne være forældre, som luftede deres frustrationer over en banal elevsag i en klasse. Der skal ti gode historier til at rette op på den slags", sagde Per Rudbæk.

Flere former for glidende overgang mellem børnehave og skole

I dag arbejder Børnehuset Broen og Vamdrup Skole tæt sammen om at vinde forældrenes tillid og få dem til at føle sig trygge ved de offentlige tilbud. Et element er glidende overgang mellem børnehave og skole.

Ordningen betyder, at kommende skolebørn begynder på skolen den 1. april, og der er altid en velkendt pædagog fra børnehaven med. Børnene lærer blandt andet at forholde sig til lokaler og ringetider, de lærer at finde rundt på skolen, og i en lektion om ugen møder de deres kommende børnehaveklasseleder.

"Den glidende overgang er en del af projektet Vamdrup i børnehøjde, som signalerer, at vi har en rød tråd på børneområdet", fortalte Per Rudbæk.

Der foregår en form for glidende overgang hele året. Børnehuset ligger ti meter bag skolen, og forældrene er velkomne til at gå gennem skolen, når de skal aflevere deres barn. På vejen siger de måske farvel til større søskende, som skal til morgensang på skolen.

"Både børn og forældre får en fornemmelse af skolen, så de ikke bliver forskrækket over, hvor stor den er, når deres barn skal i skole. Vi kan ikke dokumentere, at det har en effekt på børnenes læring, men vi kan høre på forældrene, at børnene føler sig trygge, når de skal i skole. Det er også vigtigt, at forældrene føler sig trygge, for ellers påvirker det børnene negativt", sagde SFO-leder Karina Baagøe.

Tilpassede åbningstider gør det let for forældre

Den glidende overgang står ikke alene. SFO og børnehave samarbejder i ydertimerne, så de SFO-børn, der møder klokken seks, er i børnehaven i den første halve time. Det samme gentager sig sidst på eftermiddagen.

"Det betyder, at forældrene kan aflevere deres børn ét sted, og det er de glade for. Samtidig giver det søskenderelationer, og et fagligt kendskab mellem de to personalegrupper. Mange forældre pendler ud af byen, og når de kommer hjem sidst på dagen, kan de også nøjes med at hente ét sted", fortalte souschef Hans Ole Petersen fra Børnehuset Broen.

En ny fortælling om den lokale skole

Et andet vigtigt element i indsatsen er en styrkelse af fællesskabet, både blandt børn og forældre. Derfor holder skolen jævnligt fællesspisninger for alle børnefamilier i Vamdrup. Der kommer omkring 140 mennesker hver gang.

"Alle hjælper til med at dække bord og lave mad. Maden koster 25 kroner for voksne og 15 kroner pr. barn. Vi kører uden tilmelding og satser på, at det går, fordi vi laver mad, som kan strækkes til flere", sagde SFO-leder Karina Baagøe.

"Det er som om at have teenagere i huset. Man ved aldrig, hvor mange der spiser med", indskød Thomas Gyldal Petersen (S) spontant. Han er formand for børne- og undervisningsudvalget i KL, som indgår i partnerskabet.

Fætrer og kusiner mobber sjældent hinanden

Et fællesskab blandt de voksne styrker trivslen blandt børnene, understregede leder af Børnehuset Broen, Bjørnar Jørgensen. Det illustrerede han med en historie fra sin datters børnehave.

"Freja gik i børnehave med Mathias, som var lidt af en bulderbasse. Han fik altid skylden, når andre havde slået sig, også selv om han ikke var i børnehave den dag", fortalte han.

Til et par arrangementer i børnehaven sørgede Bjørnar Jørgensen og hans kone for at sætte sig med Freja ved samme bord som Mathias og hans forældre. Det fik Mathias til at holde op med at slå.

"Fordi han så, at vi sad sammen, vidste han, at vi ville tale sammen, hvis han gjorde Freja noget. Det er også derfor, fætre og kusiner sjældent mobber hinanden. Det er ikke på grund af blodets bånd, men fordi de oplever, at de voksne holder sammen og tager vare på hinandens børn. Kan man skabe fællesskab blandt forældrene i vuggestuen og børnehaven, tager de det med sig ind i skolen", sagde Bjørnar Jørgensen.

Et mål at styrke forældrefællesskabet i klasserne

Anders Bondo Christensen, formand for DLF, erklærede sig enig i, at sammenhold blandt de voksne skaber sammenhold blandt børnene.

"Har I også initiativer til at styrke sammenholdet på klasseniveau? Vi har jo en aktuel fortælling om, at børn kan have det svært med skolestarten", sagde han.

Det svarede Bjarke Søndergaard på. Han er afdelingsleder i indskolingen.

"Ud over at opfordre forældrene til at danne klasseråd etablerer vi legeaftaler, så børnene kommer hjem til hinanden. Det samme gør forældrene, når de skal hente deres børn. Tre gange om året har vi også kom og vær med- arrangementer for forældrene", sagde Bjarke Søndergaard og nævnte den årlige motionsdag, en klippeklistredag og fastelavn.

Et fællesskab har også en bagside. Det kan være ekskluderende fremfor inkluderende, sagde Elisa Rimpler, formand for pædagogernes fagforening, BUPL.

"Ikke alle forældre har resurser til at involvere sig. Hvordan skaber I inkluderende fællesskaber", spurgte hun.

"Flere af de familier, som ikke har så mange resurser, kommer til vores fællesspisninger, og i børnehaveklasserne har vi særligt fokus på, at få alle til at deltage. Vi har leget med tanken om en form for tutorordning, hvor forældre for eksempel kan minde hinanden om forældremøder" svarede SFO-leder Karina Baagøe.

Nu vælger kun ganske få folkeskolen fra

Der er ingen privatskole i Vamdrup, men en friskole i nærheden tilbyder at hente børn i byen med bus, så Vamdrup Skole er ikke uden konkurrence. Partnerskabet er netop optaget af at få forældre til at bakke op om folkeskolen, så Anders Bondo Christensen ville høre, hvor stor en del fra henholdsvis den offentlige og den private børnehave, der vælger folkeskolen.

"De, der vælger os fra nu, er de familier, som har tradition for at vælge den private børnehave og derefter et privat skoletilbud", svarede Karina Baagøe.

Ifølge skoleleder Per Rudbæk bliver Vamdrup Skole i overvejende grad valgt til.

"Den private børnehave ligger på den anden side af gaden, og vi samarbejder også med den, så børnene derfra deltager også i den glidende overgang fra april til sommerferien", sagde han og tilføjede, at det er lykkedes at bremse nedgangen i elevtallet.

"Vi kan ikke tegne et lineært billede af, hvor mange der vælger os, men i dette skoleår har vi tæt på 100 procent tilslutning til 0. årgang".

Synlig pædagogik og sammenhænge øger opbakningen

Det afgørende er, at børnehave og skole er synlige, mente Thomas Gyldal Petersen fra KL.

"Det er interessant at høre om den nærhed, I har skabt mellem skole og børnehave. Forældre er forskellige, og de bliver måske mere og mere forskellige og også mere og mere optaget af deres eget barn, men med synlig pædagogik og synlige sammenhænge kan man vise forældrene, at her er et godt sted til deres barn. Så bliver det ene opslag fra utilfredse forældre på Facebook ikke delt 300 gange, men kun seks gange", sagde formanden for børne- og undervisningsudvalget.

Som de øvrige organisationer i partnerskabet er KL hele tiden på jagt efter inspiration til, hvordan man gør folkeskolen til forældrenes førstevalg.

"Vi kan bruge konkrete fortæller som den i dag om, hvordan man organiserer og indretter sig fysisk og pædagogisk, som eksempler på, hvordan man kan skabe sig en profil som lokalsamfundets skole. Man kan ikke omsætte Vamdrups Skoles måde at gøre tingene på en til en, men deres brobygning mellem børnehave og skole er interessant for andre at være nysgerrig på. Vi er et lille land, så vi bør lade os inspirere af hinanden", siger Thomas Gyldal Petersen til folkeskolen.dk.