I vinter besluttede Folketinget at gøre de flere tusinde underordnede videns- og færdighedsmål for fagene frivillige. I juni måned er det planlagt, at en arbejdsgruppe med professor fra Aalborg Universitet Lene Tanggaard i spidsen skal komme med et bud på, hvordan frivilligheden kan implementeres i folkeskolen. Det er to tydelige tegn på, at målstyringens dage er talte i folkeskolen, mener professor på DPU, Aarhus Universitet, Per Fibæk Laursen. Han og en gruppe kolleger udgiver i dag bogen: "Mål med mening - mellem dannelse og målstyring".

"Ministeriet er ved at markere, at der er behov for en ny kurs. Vores vurdering er, at læringsmålstyret undervisning er døende. Men spørgsmålet er så, hvad der kommer efter den. Så vi prøver med vores bog at give et bud på, hvilken kurs man bør følge i fremtiden", siger Per Fibæk til folkeskolen.dk.

Han mener, at de seneste år har været en krig mellem to fronter. Undervisningsministeriet projekt om læringsmålstyret undervisning lagde ensidigt vægt på målene som styrings- og effektiviseringsinstrumenter. Det førte til, at læringsmålstyringen ikke blev oplevet som meningsfyldte. På den anden side står dem, der helt ønsker at droppe mål og kun mener, at den overordnede formålsparagraf er nødvendig. Men de overser, at meningsfuldheden i arbejdet hænger sammen med målrettetheden. Og at både lærere og elever faktisk værdsætter mål.

"Vi mener derfor, at der er brug for at udvikle en mellemposition mellem stram læringsmålstyring og helt at droppe mål. En vej frem, hvor det er mål med mening", forklarer Per Fibæk. Det kræver, at formål og mål skal pege på noget, som skolen har særlige muligheder for at bidrage med, at målene handler om noget væsentligt, som der er gode grunde til, at eleverne skal lære, at målene kan samle skolens personale i oplevelsen af at bidrage til en fælles indsats, og at målene handler om noget, som elever, forældre og samfundet oplever som værdifuldt.

Per Fibæk understreger, at når han lidt dramatisk proklamerer, at målstyringen er døende, så er det noget, der karakteriserer de politiske tiltag. For på skolerne er udviklingen væsentlig mere kontinuerlig.

"Den læringsmålstyrede undervisning er aldrig kommet til at dominere i skolen. Den har inspireret, og målstyring har spillet en større rolle. Men det er jo ikke sådan, at den danske skoles undervisning og forhold til målstyring én til én har fulgt den politiske linje. Mange lærere har været skeptiske og har kun nølende eller slet ikke taget målene til sig".

Riisager: Færre bindende mål 1. december

Lærerne har ikke haft tid til at sætte sig ind i målene

Årsagen til dette er dels den generelle tendens til, at praksis er en supertanker, der reagerer langsomt, men det gælder i særlig grad i forhold til mål, at lærerne har været skeptiske. Og helt praktisk har lærerne med den mindskede forberedelsestid ikke haft tid til at arbejde med de meget minutiøse læringsmål.

"Det er praktisk umuligt at forberede på den måde. Samtidig tror jeg også, at de allerfleste lærere har en grundlæggende anden tænkning om undervisning. De tænker det ikke som et minutiøst gennemtænkt og tilrettelagt foretagende, men mere som en dialog og interaktion med eleverne", siger Per Fibæk.

Her paralleliserer han til den nye bog "Pseudoarbejde" af Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen, som beskriver en tendens til at pålægge frontarbejdere pseudoarbejde, som tager deres tid og energi og ikke gør egentlig gavn.

"Det synes jeg med rette, at man kan sige om projekt læringsmålstyret undervisning. Selvfølgelig er det generelt en kvalitet, at lærerne er bevidste om, hvad de gerne vil have eleverne til at lære og er klare om det, men den meget minutiøse og teknisk komplicerede planlægning mener jeg ikke gør nogen gavn".

Det gælder også i arbejdet med læringsplatformene, hvor Per Fibæk er meget spændt på, hvordan udvalget under Lene Tanggaard vil forhold sig til arbejdet på læringsplatforme, når målene er frivillige.

"Det, der er brug for, er, at læringsplatformene ikke tvinger læreren til at eksplicitere en hel masse meget detaljerede læringsmål. Det er spild af tid. Når man skal bruge læringsplatforme, så skal de kunne bruges alene til at dele forløb med kolleger. Det er karakteristisk for meget af det, der er sket med de her mere tekniske tilgange til styring af undervisning, at det er blevet unødigt kompliceret og arbejdskrævende".

Holder opbruddets præmis? »Lærerne blev skubbet, men faldet er bremset«

Målstyring erstattes af dannelsesteoretisk tankegang

Per Fibæk beskriver i bogen, hvordan ideen om at styre efter mål kommer som modebølger, der bliver lanceret med stor entusiasme fra politisk hold med løfter om rationalitet og effektivitet og i sammenhæng med en managementtankegang. Præmissen er, at styringsformer, der bruges i andre dele af samfundet, fx industrien og forvaltningen, også kan bruges i undervisningssektoren. Målbølgen bliver hurtigt mødt med omfattende kritik og ebber så langsomt ud for at blive efterfulgt af dannelsesteoretiske eller samfundskritiske holdninger.

Per Fibæk beskriver tre målbølger gennem de seneste 100 år, hvor den første kørte fra 1920 i sammenhæng med scientific management, som handler om at finde de mest effektive midler til at nå et givet mål gennem detaljerede tidsstudier af arbejdsprocesserne. Den anden målbølge som kørte i 50'erne hang sammen med management by objectives, som blandt andet lagde stor vægt på målbare mål. Tredje bølge, som kommer i 80'erne hænger tæt sammen med new public management, som introducerer accountability-begrebet, hvor sektorens medarbejdere gennem evaluering skal holdes ansvarlige for, at målene bliver nået, og resultaterne skal vise - også via internationale sammenligner -, at der er styr på tingene.

Men på det seneste er der sket et skifte i holdningen til lærerne og skolen, mener Per Fibæk.

"Lovændringen i vinter afspejler en større velvilje som læreren møder i offentligheden og blandt politikerne. Mange har også registreret, at ved overenskomstforhandlingerne, blev lærerne mødt med en helt anderledes velvilje og goodwill end i 2013".

"Jeg tror, det er et element i en erkendelse i offentligheden og blandt politikerne af, at man er gået for vidt i mistillid, styring og detailstyring både med lov 409 og med læringsmålstyringen. Og man er måske blevet lidt forskrækket over de negative konsekvenser, det har vist sig at få i skolen i form af lærermangel, elever og forældre, der synes skoledagen er for lang og øget tilgang til frie skoler blandt både lærere og elever".

Den nye vej

Så lige nu er der plads til en anden vej. Men det kræver, at nogle tager føringen på retningen. I bogen foreslår Per Fibæk og hans kolleger begrebet "Aufhebung" - ophævelse. At man hæver sig op over de hidtidige uforenelige modsætninger for at få øje på nye sandheder i begge positioner og integrere dem i en ny forståelse.

Han kommer derfor med seks pointer, der skal bidrage til at udvikle en forståelse af undervisning, der rummer mål uden at overvurdere dem - blandt andet skal undervisningen og regler om den give mening for elever, lærere og forældre. (Se de seks pointer i boksen).

Og så opfordrer han til, at lærerstanden i samarbejde med læreruddannelsen og forskningen og gerne ministeriet går forrest ud af denne nye vej.

"Jeg trækker på historiske paralleller, når jeg siger, at vi to gange tidligere har set krav om målstyring fra debattører og forskere. Hvis ikke man endnu engang skal igennem sådan en bølge om 20-30 år, så er det væsentligt, at skolen får demonstreret, hvordan det ellers kan gøres og skabt tillid til, at der er mål og mening i det, vi gør, også selv om vi ikke har en meget detaljeret målbeskrivelse".