Midt i ”coronakrisen”, hvor det er afgørende, at vi i Danmark står sammen, foreslår Vanopslagh (LA) og Jarlov (C), at offentligt ansatte, som er sendt hjem, skal afvikle ferie og afspadsering i hjemsendelsesperioden.

Nu har typer som Vanopslagh og Jarlov igennem flere år udsat den offentlige sektor for ret voldsomme besparelser. Vanopslagh og Jarlov har været blandt de første til at række fingeren i vejret, når der er blevet spurgt: Hvem vil være med til at spare mere på den offentlige sektor?

Ved at dække besparelserne ind under plusord som omstruktureringer, effektiviseringer, moderniseringer mv., lykkedes det efterhånden disse spareivrige typer, at skære store lunser væk.  Område efter område er blev beskåret. Det ene år har daginstitutionsområdet fået kniven, næste år folkeskolen, året efter er det gået ud over rengøringen, dernæst hjemmehjælpen osv. osv. Konsekvenserne af de mange års nedskæringspolitik blev efterhånden mere synlig og mærkbar.  

Jeg har, som lærer på en specialskole, på nærmeste hold været vidne til, at der på min skole er blevet visiteret stadigt flere elever, uden at der er blevet ansat flere lærere. Særligt synligt blev det for alle i vores lille land, da skat blev et alt for let offer for smarte storsvindlere. Den offentlige sektors tilstand blev på brutal vis dokumenteret og afsløret.  Da statskassen oveni købet skulle holde hånden under den finansielle sektor i forbindelse med finanskrisen, havde flertallet af den danske befolkning fået nok. Ved valget, som havde velfærd som et af de dominerende temaer, blev de mange års nedskæringspolitik forkastet.

Vi befinder os lige nu i en ”coronakrise”, hvor staten endnu engang må træde hjælpende til. Arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelsen indgår aftaler og staten står klar med hjælpepakker i milliardstørrelse – til både selvstændige og lønmodtagere.   

Det kan godt gøre en både stolt og ydmyg, når stærke kræfter i vores land går sammen om at føre Danmark, os alle sammen, godt igennem krisen.

Ydmyghed er tilsyneladende ikke noget, som kendetegner typer som Vanopslagh og Jarlov. Ikke engang et enkelt ”tak”, kan komme ud af deres mund når staten pumper milliarder ud for at holde hånden under landets borgere. I stedet for ”tak”, ønsker Vanopslagh og Jarlov at skabe splid og fortsætte jagten på offentligt ansatte. Offentligt ansatte, som ikke er fyret, men i denne særlige situation, sendt hjem af deres arbejdsgiver. Nogle af os skal lave opgaver hjemme og stå til rådighed, andre skal, ikke helt uden risiko for eget helbred, møde på jobbet.

Senest har de faglige organisationer i FH lavet aftale med KL, som skal sikre den nødvendige fleksibilitet for kommunerne og tryghed for den enkelte. Jeg som offentligt ansat kan derved, indenfor aftalte rammer, bidrage til, at der i forbindelse med den igangværende krise ikke kommer til at mangle folk på nogle områder i den offentlige sektor.

Vanopslagh og Jarlov forsøger desperat, midt i en ret alvorlig krise, at jagte billige points ved at synge den gamle sang om de forkælede offentligt ansatte. Det er så gennemskueligt, at vælgerne forhåbentligt vil straffe dem ved næste valg