Alle sejl er sat til for at give eleverne så normal en hverdag i skolen som muligt trods en coronapandemi, der stadig tæller dagligt nysmittede i tusinder i Danmark. Det gælder også, når det kommer til lejrskoler.

I en rundspørge blandt Folkeskolens Lærerpanel svarer to tredjedele, at der på deres skole er afholdt eller er planer om at afholde lejrskole i 2021/22. Og målet med lejrskolerne er meget klart: 92 procent af de adspurgte har et trivselsmæssigt sigte med at afholde lejrskole. 37 procent har til mål at styrke fagligheden.

Kun 16 procent af skolerne har i dette skoleår skåret ned på lejrskoleaktiviteten med henvisning til covid-19. Hver tiende har ligefrem valgt at skrue op for lejrskolerne i dette skoleår sammenlignet med tidligere.

I foråret havde Laura Møberg Kristensen sammen med sit team planlagt en lejrskole med to 5.-klasser på Bavnehøjskolen i Hadsten Kommune, som hun er glad for, at det lykkedes at gennemføre.

"Det gør en kæmpe forskel for klassefællesskabet og sammenholdet, at man kommer væk hjemmefra og oplever hinanden på en ny måde", siger hun.

Leder: Sammen på tur

Corona sætter klassefællesskabet under pres

Laura Møberg Kristensens lejrskole gik til Sønderborg og bød blandt andet på besøg på Sønderborg Slot, historiecenteret ved Dybbøl Banke og Danfoss Universe.

Det var mest det faglige indhold, lærerne havde koncentreret sig om at tilrettelægge. Men de var ikke i tvivl om, at en lejrskole ville kunne gøre underværker for trivslen. Også i forældregruppen var der stor opbakning.

"Selvfølgelig skulle der ligge en plan for, hvad vi gjorde, hvis vi skulle blive ramt af et coronaudbrud, men ingen stillede spørgsmål til, at de i det hele taget skulle af sted", fortæller Laura Møberg Kristensen.

Nedlukningerne havde ramt eleverne forskelligt på trivslen, understreger læreren, og nogle havde endda trivedes med mere fjernundervisning.

"Men fælles for dem alle var, at de pludselig kom i meget små cirkler, fordi holdningen var, at man skulle se så få som muligt. Så vi kunne mærke, at mange af dem havde mistet kontakten til hinanden, og lejrskolen handler om det store klassefællesskab. De får øje på, hvad de kan bruge hinanden til på sådan en tur", siger hun.

Politisk prioriteret at tage på lejrskole

I Københavns Kommune vedtog Borgerrepræsentationen i efteråret at afsætte 13 millioner kroner i budgettet for 2022 til lejrskoler i udskolingen i år og i 2023.

"Der er bred politisk erkendelse af, at skoleeleverne efter mange måneder med social isolation har glæde af at komme ud og være sammen i andre rammer", siger den nytiltrådte børne- og ungeborgmester Jakob Næsager (K).

I alt blev der afsat 28 millioner kroner til tiltag, der skal øge trivslen efter et par skoleår med nedlukninger. Det vil sige, at knap halvdelen af pengene skal gå til lejrskoler.

Han understreger, at efterspørgslen efter lejrskoler har været stor fra både lærere og elever.

"Det styrker de sociale relationer, at man er sammen på en anden måde, end man er vant til. De fleste af os kan tydeligt huske, hvor vi var henne på lejrskole. Så det er noget, der giver nogle oplevelser og nogle minder, man kan trække på efterfølgende", siger Jakob Næsager.

På lejrskolerne vil der i Københavns Kommune både være fokus på at øge trivslen og krav om et fagligt indhold, pointerer han.

"For mig hænger trivsel og faglighed sammen som hinandens forudsætninger. Hvis ikke man trives, er det sværere at lære noget - og omvendt. Naturligvis tager man også på lejrskole for at lære noget fagligt", siger han.

Håber på blivende opprioritering

Søren Freisleben er leder af Københavns Lærerforenings Kolonier, som har 29 kolonier i hele Danmark. Foreningen er privat og har separat økonomi i forhold til lærerforeningen. Han nikker genkendende til, at der lige nu er en øget efterspørgsel efter lejrskoler. Og det er på et hængende hår.

"Det har været et par forfærdelige år, hvor vi stort set ingen indtægter har haft, men stadig har haft brug for at fastholde de medarbejdere, der passer dyrene på kolonierne", siger han.

Det typiske billede har været, at skolerne har bestilt lejrskole og så afbestilt senere, fortæller Søren Freisleben. I de åbne besvarelser i rundspørgen fortæller flere lærere da også om aflyste lejrskoler og om en bekymring for, at samme skæbne kan overgå dem, der er planlagt i resten af dette skoleår.

I rundspørgen skriver en lærer således om en lejrskole til Bornholm, der blev planlagt tre gange sidste skoleår, men "alle tre gange sendt til tælling grundet covid-19. I indeværende skoleår er der planlagt en lejrskole til Samsø - håber bare, den kan gennemføres".

Søren Freisleben understreger, at flere skoler i stedet for at aflyse lejrskolen har udsat den en år.

"Så der har vi fået lov til at beholde pengene, men de har jo så i princippet en gratis lejrskole til gode", siger han og ser frem til en forhåbentlig forhøjet aktivitet de næste måneder.

I Hadsten håber Laura Møberg Kristensen, at den aktivitet ikke bare er en ekstraordinær top efter skolenedlukningerne, men fører til et permanent øget fokus på lejrskoler. Det har nemlig været en tendens, at lejrskolerne i stigende grad bliver nedprioriteret af økonomiske årsager, pointerer hun.

Af rundspørgen fremgår det da også, at 5,5 procent af skolerne i indeværende skoleår planlægger færre lejrskoler end normalt som følge af besparelser, mens 6,7 procent skærer ned på lejrskoleaktiviteten på grund af en kombination af covid-19 og besparelser.

Ud over at styrke klassefællesskabet oplever Laura Møberg Kristensen, at eleverne opnår mange erfaringer, de ikke kan gøre sig i en normal skolehverdag.

"De lærer for eksempel at tage ansvar for hinanden og sig selv. De skal selv styre deres lommepenge, bære deres bagage, smøre madpakke, gå i bad og vurdere, om der skal pakkes solcreme eller regntøj. De finder hurtigt ud af at rådføre sig med og spejle sig i kammeraterne. At hjælpe hinanden og modtage hjælp", siger læreren og tilføjer:

"Og selvfølgelig får nogle elever hjemve, fordi mange børn meget sjældent overnatter væk fra deres forældre. Og det får de lov til at opleve, at de godt kan klare. Måske falder de i søvn med veninden i hånden, eller klassekammerater betror dem, at de også har haft hjemve. De finder en vej sammen".