Landets kommuner og folkeskoler har med kyshånd taget imod den ekstraordinære frihed, som var en væsentlig del af en bred Christiansborg-aftale i kølvandet på corona-krisen fra før sommerferien.

Det viser en dugfrisk undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, der har forhørt sig hos i de lokale lærerkredse. Undersøgelsen omfatter tre af de fire frihedsgrader i aftalen, nemlig konvertering af understøttende undervisning, fravigelse af kravet om elevplaner og fravigelse af kravet om kvalitetsrapporter. Derimod er muligheden for at fravige kravet om kompetencedækning ikke afdækket, da det vurderes at være for kompliceret til at indsamle brugbar data om gennem en spørgeskemaundersøgelse på kommuneniveau. Undersøgelsen, der bygger på svar fra 76 af landets 98 kommuner, viser, at størstedelen af landets kommuner gør brug af den nye frihed - der dog kun gælder i indeværende skoleår. I alt har 84 procent af kommunerne skoler, der konverterer understøttende undervisning. I godt halvdelen af disse kommuner er det samtlige skoler, der anvender friheden til at konvertere den understøttende undervisning.

Aftale: Flere penge og fortsatte frihedsgrader til folkeskolen efter sommerferien

I næsten samtlige af de kommuner, der konverterer den understøttende undervisning, anvendes resurserne i stedet til tolærerordninger. I omkring halvdelen af kommunerne anvendes resurserne også til holddeling, viser besvarelserne fra DLF-kredsene. Samtidig viser kredsenes besvarelser også, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor meget friheden er blevet anvendt, og kredsenes vurdering af udbyttet.

I de tilfælde, hvor kredsene vurderer, at friheden "i nogen eller i høj grad" er anvendt tilstrækkeligt, vurderer de også, at frihedspakken har bidraget til at sikre elevernes faglige udvikling. Undersøgelsen viser også, at der i to ud af tre kommuner er skoler, som benytter sig af muligheden for at droppe elevplanerne. I en fjerdedel af kommunerne er det alle skoler, der dropper elevplanerne.

De resurser, der frigøres heraf, anvendes oftest i undervisningen - og det er oftest lærerne, der prioriterer de frigjorte resurser, fremgår det af den nye undersøgelse.

I knap en tredjedel af kommunerne har de frigjorte resurser ført til mere forberedelsestid, mens de i andre kommuner anvendes til skole-hjem-samarbejde og elevsamtaler.

Ny frihed: Kommuner på stribe gør skoledagen kortere