En sikring af reallønnen bliver lærernes hovedkrav ved forårets forhandlinger om nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked.

Det vedtog de delegerede her til eftermiddag på Danmarks Lærerforenings kongres i København.

Formand for foreningens Overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen havde allerede på forhånd annonceret, at en reallønssikring ville være hovedstyrelsens bud på et altoverskyggende overenskomstkrav, fordi der er en forventning om en "meget smal økonomisk ramme" set i lyset af, at samfundet er ramt af negativ vækst på grund af den nuværende coronapandemi.

Bondo: Der skal kæmpes for fællesskabet i Fagbevægelsen

Det budskab gentog Anders Bondo Christensen allerede i sin åbningstale på dagens kongres. Den afgående lærerformand understregede også, at en sikring af reallønnen ikke kun bør gælde lærernes løn, men også lønnen for alle medlemmer af organisationerne i Forhandlingsfælleskabet.

"Jeg har altid sagt, hvis vi skal have en bred opbakning til Forhandlingsfælleskabet, tror jeg, at det er vigtigt, at Forhandlingsfællesskabet er i stand til at sikre, at medlemmerne i hver eneste af organisationerne  kan se, at reallønnen bliver forsvaret", sagde den afgående lærerformand.

Enstemmig DLF-kongres: Vi tager vores del af ansvaret for at indfri målene i arbejdstidsaftalen

"Hvis ikke vi kan det, så begynder organisationer at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor de er medlem af Forhandlingsfælleskabet. Så kan det godt være, at der er uenighed om lønforskelle, men jeg vil bare gentage, at det er en forudsætning for, at vi har et fællesskab. Så derfor skal vi sikre det, uanset hvordan rammebetingelserne i øvrigt er", lød det fra Anders Bondo, som også fortalte salen af delegerede, at han havde påbegyndt sin dag med et møde i Forhandlingsfællesskabet, og herfra kunne han rapportere om "stærke uenigheder internt i Forhandlingsfælleskabet".

Reguleringsordningen bør bestå

Anders Bondo understregede, at hovedstyrelsens bud på krav skal ses i lyset af, at "økonomien er i bakgear", og at det "altid er en opgave at tage bestik af den situation, vi står overfor".

Kongres: Krav om stemmeret til arbejdsløse 

Ved siden af hovedkravet om at sikre lærernes realløn havde hovedstyrelsen på forhånd annonceret, at man ønskede kongressens tilsagn til at kæmpe for en sikring af reguleringsordningen, der sørger for, at den kommunale og private lønudvikling følges ad. Også det fik hovedstyrelsen opbakning til fra foreningens delegerede.

Måske ingen penge til specielle forhandlinger

Almindeligvis foregår overenskomstforhandlingerne over to etaper. Først forhandles det, der kaldes de generelle krav, som handler om vilkår for alle kommunalt ansatte. Her sætter man normalt penge af til de specielle forhandlinger for de enkelte faggrupper.

Anders Bondo: Flot indsats fra lærerne i forbindelse med corona

Men den stramme lønramme, der forventes ved næste års forhandlinger, kan betyde, at der ikke afsættes penge til de specielle krav, fortalte Gordon Ørskov Madsen fra talerstolen.

Skulle det ske, vil lærernes forhandlere i første omgang arbejde for at fordele den afsatte lønramme så bredt ud som muligt, fortalte han.

"Vores udgangspunkt vil være, at rammen skal bruges mest muligt på at sikre lønnen bredt. Det er uanset om, vi får sat penge af til de specifikke forhandlinger", sagde Gordon Ørskov Madsen og fortalte, at det fx kan ske ved en forhøjelse af fritvalgstillægget, forhøjelse af særlig feriegodtgørelse eller forbedring af gruppelivsordningen.

Vil have et kartotek af arbejdslivsforbedringer i baghånden

Gordon Ørskov Madsen fortalte også, at man vil have en lang række bud på arbejdslivsforbedringer klar, hvis man kommer så langt i de specielle forhandlinger. Dette indebærer - fortalte han - blandt andet forbedrede vilkår til foreningens tillidsrepræsentanter, mere arbejde med professionel kapital, kompetenceudvikling og nyuddannedes vilkår, som mulige krav, der kan bringes i spil i forhandlingerne.

Han fortalte, at hovedstyrelsen også gerne ser en fritvalgsordning for sine medlemmer på Sosu-skolerne, så de her får mulighed for at vælge mellem et løntillæg eller en forbedring af pensionsbidraget på samme måde, som er gældende for de kommunalt ansatte lærere.

Egedal-kreds fik nej, Gentofte fik tilsagn

Som beskrevet på folkeskolen.dk havde Egedal Lærerkreds et forslag med til kongressen om, at Lærerforeningens topforhandlere burde kæmpe for, at lærerne kan stige i løn igennem 16 år i stedet for de nuværende 12 år.

DLF i Egedal: Lærerne bør kunne stige i løn i 16 år

Det forslag blev dog stemt ned på kongressen af et flertal af de delegerede.

Anders Bondo Christensen gav til gengæld tilsagn om, at hovedstyrelsen vil kæmpe for Gentofte Lærerforenings forslag om, at lærerne skal være sikret løn, hvis de bliver sygemeldt i en længere periode, fordi de har mistet et barn efter barnets første 32 uger.

Hovedstyrelsen gav også tilsagn til, at man vil arbejde for bedre barselsvilkår ved flerbørnsfødsler, og at arbejdsgiverne skal forpligtes til at trække en opsigelse tilbage, hvis der opstår job i opsigelsesperioden. Begge forslag blev stillet af kredsformand i Gladsaxe Lærerforening Thomas Agerskov.

Gentofte-kreds vil have rettigheder til forældre, der mister et barn

Statsansatte skal have bedre forhold

Den afgående formand gav også tilsagn om, at man vil arbejde for at sikre forbedrede forhold for foreningens ansatte på det statslige område, som både har dårligere løn- og pensionsvilkår end foreningens kommunalt og regionalt ansatte medlemmer.

Det forslag var stillet af Københavns Lærerforening, der plæderede for, at Lærerforeningen i højere grad husker at kæmpe for sine medlemmer på sosu-skoler, frie fagskoler og private gymnasiers grundskoler.

Hovedstyrelsen gav også et tilsagn om, at man ikke har glemt at arbejde for forbedrede  seniorordninger.

Livlig debat

Punktet om overenskomstkravene var programsat til at være dagens korteste dagsordenpunkt. Men punktet bød på en lang række indlæg.

Fra talerstolen blev hovedstyrelsens bud på krav blandt andet kritiseret for at være "forsigtige" af Niels Munkholm Rasmussen fra Odense Lærerforening.

"Jeg erindrer ikke, at vi før har haft så få krav. Vi skal passe på, at det ikke udvikler sig til kravs-tørke", sagde han fra talerstolen.

Danmarks Lærerforening havde gerne set, at man havde valgt at forlænge den eksisterende overenskomst på grund af den dårlige samfundsøkonomi. Men det kunne organisationerne i forhandlingsfællesskabet ikke blive enige om.