Hvorfor skal der proppes flere lærere ind i klasselokalerne, når der i forvejen er for mange personer derinde?« spørger VVS-tekniker Flemming Johansen retorisk, mens han styrer bilen gennem forårsgrønne bakker på det vestlige Bornholm.

»Jeg ved godt, at det kan virke provokerende, når jeg siger, at pengene til indeklimarenovering af skoler delvis kan findes ved at skære lidt ned på antallet af timer med to lærere i klassen, men jeg tror på, at bedre indeklima med fordel kan give mere læring til eleverne end flere tolærerlektioner med dårligt indeklima«.

Det tror jeg, mange af Folkeskolens læsere vil være uenige med dig i.

»Ja, det ved jeg godt«, smiler Flemming Johansen. »Det er heller ikke, fordi jeg siger, at tolærerordningen skal fjernes. Jeg siger bare, at hvis man for eksempel skærer antallet af tolærertimer ned fra for eksempel 16 til 14 timer i en klasse per uge, så er den besparelse alene stor nok til, at et klasselokale kan blive renoveret, så CO2-niveauet vil holde sig under de 1.000 ppm, som er Arbejdstilsynets anbefalede værdi. Det er en overvejelse værd - med tanke på de store fordele, der er ved et godt indeklima«, siger Flemming Johansen og peger på andre løsninger:

»Det er blot for at sætte udgiften lidt i perspektiv. De 500 kroner per lokale om ugen, som det her projekt koster, kunne måske også findes på anden vis, for eksempel ved energioptimering, mindre sygefravær og så videre«.

Lærer arbejder under ulovlige forhold

Flemming Johansen er ikke bange for at udfordre lærerstanden ved at sætte tingene på spidsen, men tag ikke fejl. Som lærerbarn og med en bror, der er lærer, er han i den grad på lærernes side. Han mener, at folkeskolen er blevet svigtet af politikere, skolechefer og ledere, som har tilladt skolebygninger at forfalde og ladet elever og personale arbejde under fysiske forhold, som i værste fald er ulovlige.

Da Flemming Johansen for 17 år siden startede som VVS-tekniker i Bornholms Regionskommune, var hans første strategi at forsøge at mobilisere lærerne.

»Lærerne kan med god samvittighed nægte at opholde sig i klasseværelserne, når CO2-niveauet er over 2.000 ppm, og det er det ofte hele vinterhalvåret. De kunne nedlægge arbejdet, klage til ledelsen eller Arbejdstilsynet, men min erfaring er, at det tør de ikke«, siger han med reference til arbejdsmiljøloven.

»Der er givetvis nogle arbejdsmiljørepræsentanter rundtomkring, der er klar til den kamp, men flertallet af lærerne har ikke mod på at kæmpe den kamp oven i alt det andet, de bakser med«, siger han.

En lille kummefryser under loftet

Hvem sørger for luftforandring? 

Flemming Johansen parkerer bilen på parkeringspladsen ved Kongeskærskolen i Allinge. Skolen ligger med udsigt til klippekysten, og på denne solrige forårsdag er det svært at forestille sig, at frisk luft kan være en mangelvare på disse kanter. Men det kan det sagtens indenfor, forsikrer Flemming Johansen. Kongeskærskolen har netop taget sine nye indeklimaanlæg i brug for en uge siden.

»Prøv at se den fløj der«, peger han. »Der har man tidligere installeret vinduer i loftet, som åbner automatisk, når CO2-niveauet i lokalet bliver for højt. Men det giver bare ikke nok frisk luft, og det bliver for koldt om vinteren. Nu har alle undervisningslokaler et lydløst ventilationsanlæg, som holder CO2-niveauet under 1.000 ppm«.

Inde i et klasselokale på skolen udpeger Flemming Johansen anlægget, som hænger under loftet. Det er på størrelse med en velvoksen, hvid kummefryser, men smallere. VVS-manden mener ikke selv, at anlægget skæmmer lokalerne så meget.

»Jeg ved godt, at arkitekter kan have en anden mening om det visuelle«, siger han. »Men bygningen her er ikke fredet, og jeg synes, at alle fordelene er værd at tage med i betragtningen. Man vænner sig til, at det ser sådan ud, og så lægger man slet ikke mærke til det mere«, forsikrer han.

Egentlig er der kun afsat penge til at forbedre indeklimaanlægget i undervisningslokalerne, men lige på denne skole har Flemming Johansen prioriteret at forny det eksisterende anlæg på lærerværelset også.

»Det er af psykologiske årsager«, forklarer han. »Hvis lærerne sidder på lærerværelset og bliver irriterede på indeklimaet og funktionen af et gammelt anlæg, der trækker, er de det måske også på de nye anlæg, når de kommer ud i klasserne. Det vil jeg gerne forebygge«.

Frisk luft til politikerne

Som en rigtig indeklimakriger lagde Flemming Johansen en taktik, før han gik i aktion. Først skulle politikerne i kommunalbestyrelsessalen have et godt indeklima - »frisk luft giver gode beslutninger« - dernæst gik han i gang med at få lokalpolitikerne til at forstå, at det var en god ide at sætte penge af til at få renoveret øens skoler.

»Det har været et spørgsmål om at nå de enkelte politikere der, hvor de kunne se fordele. Venstre vil gerne have tal på bordet, så jeg udarbejdede en oversigt over økonomiske fordele og ulemper. Socialdemokratiet og Enhedslisten var meget interesserede i at gøre folkeskolen mere attraktiv, så færre forældre søger mod privatskoler, og der kunne bedre indeklima bruges. Og så videre«, fortæller Flemming Johansen, da han atter sidder i bilen på vej mod Rønne.

Det lykkedes for Flemming Johansen og hans kolleger i kommunens ejendomsservice at få igennem, at indeklimaet på samtlige af Bornholms skoler skal renoveres inden 2021. Den første, Åvangsskolen i Rønne, har kørt med det nye anlæg i to år. Det er den, vi er på vej hen for at se. Siden er Søndermarksskolen i Rønne og Kongeskærskolen i Allinge blevet renoveret, og resten af øens skoler er på vej.

»Ofte støder kommunerne på det kommunale anlægsloft, men vores politikere har heldigvis valgt at prioritere opgaven, så andre ting har måttet vente. Det ville være fint, hvis man på 'Borgen' åbnede for muligheden, således at loftet kunne løftes en smule, hvis midlerne går til forbedring af indeklima i landets folkeskoler«, mener Flemming Johansen.

Og ja, pengene kunne også bruges på mere velfærd til de ældre eller andet, medgiver han:

»Men jeg synes faktisk, at det er den rigtige måde at anskue indeklima på: Ikke som en irriterende merudgift, men i stedet som en del af driften af en god skole. En forudsætning for et godt læringsmiljø«.

Udgiftsneutralt indeklima?

Mens bilen nærmer sig Rønne, forklarer Flemming Johansen, hvorfor et bedre indeklima ikke behøver at koste kommunerne ret mange penge. På Bornholm koster indeklimaprojektet mellem 2,50 og 3,50 kroner per elev per dag.

»Det er umiddelbart ikke så meget, i forhold til hvad vi ellers bruger af penge på skolevæsnet. Min datter har for eksempel fået en bærbar pc af sin skole, det koster 11 kroner om dagen, og ingen sætter spørgsmålstegn ved, om det er en god investering«, siger Flemming Johansen og fortsætter sin argumentation:

»Samtidig viser forskning, at et fornuftigt CO2-niveau betyder, at eleverne klarer sig ti procent bedre. Så for cirka tre kroner om dagen får du ti procent mere læring. Det er helt objektivt set en fantastisk investering«.

Og så er der alle de afledte fordele af et godt indeklima, som vil kunne mærkes på kommunernes økonomi og måske gøre indeklimaforbedringer udgiftsneutralt.

»CO2-niveauet i danske klasselokaler ligger ofte på 2.000 ppm, hvilket er dobbelt så meget som anbefalet. Amerikanske undersøgelser viser, at når man sænker niveauet med 100 ppm, falder sygefraværet 0,4 arbejdsdag per medarbejder. Så hvis vi kan sænke det fra 2.000 ppm, hvor det ofte ligger nu, til det niveau, Arbejdstilsynet anbefaler, vil antallet af sygedage per lærer teoretisk falde med fire dage om året. Når vi ventilerer, fjerner vi bakterier og vira, samtidig mindskes risikoen for migræne. Dertil kommer, at eleverne vil være mindre syge, så deres forældre vil have brug for færre 'barn syg'-dage«.

Rør i Rønne

Åvangsskolen i Rønne har af byggetekniske årsager fået en anden indeklimaløsning end skolen i Allinge. Ingen halve kummefrysere under lofterne, men galvaniserede stålrør langs vægge og lofter. De største af dem har en diameter, så de mindste elever snildt kunne kravle igennem dem. Dertil kommer støjabsorberende plader i marineblå, karrygul og lysegrå, der skal holde støjniveauet under, hvad det menneskelige øre kan opfange.

Skoleleder Susanne Dam fortæller, at den friske luft ikke er noget, de tænker meget over i hverdagen. »Men I ville lægge mærke til det, hvis jeg slukkede for det«, griner Flemming Johansen, og Susanne Dam bekræfter, at ventilationen kunne mærkes efter ferien, hvor anlægget havde været slukket.

»Og så kan vi mærke det, når vi går ind på kontoret, for derinde er der kun gammeldags udluftning - gennem vinduerne«, siger hun.

I skolens tomme fysiklokale demonstrerer Flemming Johansen anlægget ved at puste ind i CO2-måleren. Hans CO2-holdige udåndingsluft snyder måleren til at tro, at det er tid til at skrue op for udskiftningen af luften i lokalet.

Flemming Johansen peger på en lille ventil på stålrøret. Den drejer en smule, så vi kan se, at anlægget arbejder hårdere. Men det eneste, vi hører, er legende børn i skolegården.

»Luften kommer ind herovre«, forklarer Flemming Johansen og peger på en meterhøj rist ved siden af døren til lokalet. Hvis man holder hånden hen foran den, kan man mærke lidt køligere luft, men der er ingen decideret træk.

»Når risten er så stor, larmer den ikke«, forklarer Flemming Johansen. Til gengæld har den andre småproblemer, for den kølige luft lægger sig som et tæppe ud over gulvet, inden den bliver varmet op og stiger til vejrs.

»Når den gør det, tager den CO2, støv, virus og bakterier med sig«, forklarer Flemming Johansen. »Men eleverne i især de mindre klasser ligger jo af og til og laver opgaver og øvelser på gulvet, og der er nogle, der har klaget over, at det er koldt. Så det arbejder vi på at finde en løsning på, for eksempel en kontakt i lokalet, så man midlertidigt kan slukke for risten. Men jeg er ikke meget for det, for jeg arbejder jo på at overbevise elever og personale om, at ventilation er dødvigtigt«.

Smiley til indeklimaet

Flemming Johansens kamp for et godt indeklima til lærere og elever har båret frugt. På Bornholm. Men hvis alle skoler i landet skulle have samme gode luft i klasselokalerne, hvad skal der så til efter hans mening?

»Jeg kunne godt tænke mig en eller anden form for smileyordning«, siger han. »Det er på en måde grotesk, at samtlige små pizzabikse i landet kan få et årligt kontrolbesøg, når skolernes indeklima ikke bliver kontrolleret regelmæssigt. Dårlig hygiejne giver som regel bare tynd mave, mens vores børn bliver dumme af den luft, de indånder i skolen«.

Flemming Johansen er af samme årsag positiv over for, at Undervisningsministeriet arbejder på en frivillig mærkningsordning for indeklimaet.

»Hvis forældre og lærere begynder at efterspørge en mærkning, kan det måske også lægge et pres på skolelederen. Det er jo reelt hans eller hendes ansvar, at der er gode forhold for lærere og elever. Så lederen må gå til skolechefen eller politikerne og sige: 'Det her kan jeg ikke byde mine ansatte eller elever'. Lederen må forlange handling på sine læreres og elevers vegne«.

Skulle skoler andre steder i landet være interesserede, stiller Flemming Johansen gerne sin viden til rådighed.

»Vi vil om nogle år forhåbentlig se effekten af vores arbejde, både ved bedre velvære, ved mindre sygdom og meget gerne bedre læring. Når vores ventilationsanlæg har kørt nogle år, kunne det være interessant at se, om ovennævnte er sket. Hvis det er, så er jeg måske der, hvor vi kan sige, at godt indeklima ikke bare er billigt, det er faktisk gratis«, siger han.

Du bliver dummere i dårlig luft