Anmeldelse

Parentesmetoden

Mobning i parentes - jo, det er en god ting

Parentesmetoden er vejen frem mod et mobbesyn, hvor man i en periode sætter problemet i parentes, mens man undersøger omgivelserne omkring mobningen. Det er relationerne og det fællesskabende "vi", som vi skal værne om.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Helle Rabøl Hansen er efterhånden et brand i sig selv, når det handler om ekspertise inden for mobning. Hver eneste gang jeg læser en af hendes bøger, bliver jeg dybt berørt, fordi det er så præcist skrevet, og desuden understreges det, at det er så vigtigt, at der ikke er nogen, der skal hænges ud, men at det handler om relationer og atter relationer.

Fakta:

Titel: Parentesmetoden

Forfatter: Helle Rabøl Hansen

Pris: 274

Sider: 89

Forlag: Dafolo

Den nye bog er bygget op omkring tre kapitler, hvor det første kapitel forklarer metodens forståelser og forskningsfund, der danner grundlaget for det nyeste mobbesyn. Andet kapitel præsenterer parentesmetodens indhold og bud på en sagskronologi, og endelig er der nogle personberetninger, der er til for at understrege, at det handler om mennesker, og at mennesker er forskellige, og at det kan være svært at hitte rede i, hvorfor tingene udvikler sig, som de gør.

Der er desuden et kapitel om fællesskabende didaktikker, der skal være med til at forebygge mobning, og som skal opbygge de gode relationer. Det er jo altid meget bedre at forebygge end at reparere.

Det nye analyseværktøj henvender sig til lærere og skolepædagoger, der gerne vil udfordre systematiske udstødelsesprocesser og mobbemønstre i skoleklassen. Der er gode forslag til støttende og solidariske initiativer rettet mod især de elever, der har fået positionen som offer for mobning, eller de elever, der er rædselsslagne for at blive mobbet og derfor tilpasser sig eller trækker sig. Håbet er, at alle elever i klassen profiterer af, at der arbejdes med klassens fælles liv. Bogen har til formål at tilbyde veje til skoleliv uden isolation, social udstødelse og andre forhold, der truer elevers livsduelighed.

Det kan ikke siges for tit, at mobning ikke handler om bestemt hårfarve, vægt eller bøjle på tænderne. Det er en misforståelse, hvis man tror, at der er nogen, der er i risikozonen blot på grund af disse ydre faktorer. Desuden skyldes mobning heller ikke mangel på empati, men om tilsidesættelse af empati.

Skal man have fat om, hvad mobning egentlig er, så skal der fokuseres på ”Bermudatrekanten” bestående af ensomhed, skolelede og angst. Hvis en af de tre ting er til stede eller alle tre på samme tid, så er det på tide at se på klassens trivsel.

At sætte nogen i parentes, som parentesmetoden omhandler, vil sige, at man i et stykke tid sætter ”problembarnet” (offer eller mobber) i parentes, mens man finder ud af, hvordan den øvrige klasse fungerer. Hvad er baggrundene for, at der opstår situationer, hvor nogen skiller sig ud på denne måde?

Til bogen hører en hjemmesiden, hvor man kan downloade skemaer, så der er kronologi i det, man skal foretage sig i den pågældende klasse.

Dette er en bog, som alle i skolens professionelle hverdag bør læse, og hvis det er svært at få tid, så sæt en kursusdag af til det - eller arranger nogle fællesmøder på skolen, hvor man opbygger en fælles front og en fælles kultur omkring fænomenet mobning. Der er ikke noget i hele skolelivet, der er vigtigere at fokusere på. Det går forud for al læring.