En undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) viste forleden, at op mod hver femte folkeskole ikke har en strategi imod mobning. Det blev ellers lovpligtigt i 2009.

Det er dog størstedelen af landets skoler, der har en plan for, hvordan de bekæmper mobning. En af dem er Frisholm Skole ved Silkeborg, hvor skolebestyrelsen sidste år vedtog en antimobbestrategi.

Men ifølge skoleleder Janne Mylin er det ikke i sig selv positivt, at skolen har en strategi for at forebygge og bekæmpe mobning:

"Det nemmeste er at skrive noget, der skal på nettet og i en mappe. Det sværeste er at få det til at fungere i virkeligheden. Det må ikke blive til hyldepapir".

På skolen har de haft stor succes med at få de gode intentioner ned fra hylderne og ud i klasselokalerne og i skolegården. De har blandt indført en 36-timers regel, der betyder, at hvis en elev udsættes for mobning, så skal forældrene til både mobberen og den forudrettede mødes med skolens personale indenfor halvandet døgn.

Lovkrav at alle skoler har strategi mod mobning 

Netop det initiativ er ifølge skoleleder Janne Mylin et af de vigtigste punkter i skolens antimobbestrategi:

"Kommunikation er vigtigt. Man er nødt til at sætte sig rundt om bordet hurtigst muligt. Vi holder møderne om morgenen, inden forældrene skal på arbejde, så der ikke går kalenderleg i den. Hvis der først går et par dage, så kan tingene optrappes på skolen, og barnet kan blive endnu mere ulykkelig", siger Janne Mylin.

Eleverne er med til at sætte mål Hun fortæller desuden, at alle omkring skolen arbejder med at undgå mobning. Både lærerne, forældrene og skolens elever. På Frisholm Skole har de blandt andet indført Legepatruljer, hvor elever på 5. årgang laver legeaktiviteter med skolens yngste elever. Derudover er den enkelte klasse hvert år med til at sætte såkaldte "sociale mål" for klassen.

"Eleverne er selv med til at formulere det og har ejerskab over målene. Selvom der er nogle voksne, der synes nogle bestemte ting, så nytter det ikke noget, hvis eleverne ikke selv har ejerskab over det", siger Janne Mylin.

Hun fortæller videre, at skolens lærere spiller en meget central rolle i at undgå, at der er børn, der føler sig udenfor. I praksis foregår det blandt andet ved, at læreren faciliterer, at alle børn har nogle at lege med i frikvarteret, så der ikke er nogen, der står alene, mens resten af klassen leger i skolegården.

"Det er børnenes problem, men det er forældrenes og personalets ansvar, at der ikke er nogen, der føler sig udenfor fællesskabet", siger Janne Mylin.

I Frisholm Skoles antimobbestrategi har skolen klart defineret, hvad de forskellige aktørers ansvar og opgaver er. Her pointerer skolen, at især forældrene har en vigtig opgave i at tale med deres børn om mobning og trivsel.

Fokus på fællesskabet

Ifølge Janne Mylin er det allervigtigste dog at forebygge mobning og dårlig trivsel. Det gør skolen ved helt fra skolestarten i børnehaveklassen at have fokus på fællesskabet:

"Vi bestræber os på at have nogle gode fælles værdier og at have et godt fællesskab. At man hos de yngste laver legeaftaler og madgrupper, at have aktive forældre, der blandt andet laver overnatningsturer", siger hun og fortæller videre, at skolen allerede i børnehaveklassen og i de yngste klasser øver konflikthåndtering med børnene.

På den måde kan eleverne på skolen selv være med til at løse konflikter, allerede inden de udvikler sig til mobbesituationer.